19. januar 2026
Mellemskat er, ligesom top-topskat, en ny skattesats fremlagt af SVM-regeringen (dannet i 2022) i deres regeringsgrundlag. I artiklen her kan du blive klogere på, hvad du skal være særligt opmærksom på, når det gælder mellemskat.
Mellemskat er en ny skattesats, som lægger sig over den almindelige indkomstskat, men under topskat og top-topskat. Fra den først tjente krone og op til 641.200 kroner (2026-sats efter AM-bidrag) om året betaler du almindelig indkomstskat, men derfra og op til 777.900 kroner skal du fremover betale en mellemskat på 7,5 procent
Reglerne for den nye top-topskat – og herunder mellemskatten – blev vedtaget i 2023, men har først virkning fra 2026.
Mellemskat halverer topskatten op til 777.900 kroner. Det betyder rent praktisk, at hvis du tjener mellem 641.200 kroner og 777.900 kroner, skal du fremover betale 7,5 procent i mellemskat af det beløb, der overstiger 641.200 kroner.
Eksempel:
Din årsindkomst er 700.000 kroner.
Du vil derfor skulle betale mellemskat af den del af beløbet, der overstiger 641.200 kroner.
700.000 – 641.200 = 58.800 kroner.
Du vil derfor skulle betale 7,5 procent i mellemskat af 58.800 kroner, og det vil se således ud:
58.800 X 0.075 = 4.410 kroner.
Du vil derfor, med en årlig indkomst på 700.000 kroner, ende med at skulle betale 4.410 kroner i mellemskat.
Som reglerne er i dag, skal du betale topskat af din indkomst, hvis den overstiger 777.900 kr. og er under 2.592.700 kr. årligt. Det betyder, at du skal betale 7,5 pct. i topskat af den del af din indkomst, der overstiger 777.900 kroner. Det vil i et konkret eksempel se således ud:
Hvis du tjener 800.000 kroner om året, skal du betale 7,5 procent i topskat af den del af indkomsten, der overstiger 777.900 kroner.
800.000 - 777.900 = 22.100 kroner.
Derfor vil du i 2026, skulle betale topskat af 22.100 kroner, og det vil se således ud:
22.100 X 0.15 = 1.657,5 kroner.
Med den nye skattesats vil der udover mellemskatten og topskatten blive indført en top-topskat på 5 procent. Den kan du læse mere om her.