19. januar 2026
Top-topskat er en ny skattesats, der vil ramme dem, som tjener mere end 2,5 millioner kroner om året. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad du skal være særligt opmærksom på, når det gælder top-topskat.
Top-topskat er en ny skattesats, som du skal være særligt opmærksom på, hvis du tilhører den gruppe af danskere, der tjener mere end 2,5 millioner kroner om året – vel at mærke efter AM-bidrag. Skattesatsen, der populært bliver kaldt millionærskat, ligger på 5 procent.
Reglerne for den nye top-topskat blev vedtaget i 2023, men forventes først at få virkning fra 2026.
Der vil fremover være tre former for topskat:
Det skrå skatteloft, der sætter en øvre grænse for, hvor meget du maksimalt kan blive beskattet, er dog fortsat gældende. I 2026 ligger skatteloftet på 44,57 procent. Bliver din beskatning højere end det, vil du derefter få din top-topskat reduceret.
Vær opmærksom på, at topskattesatsen sjældent er den procentsats, der reelt er gældende. Det skrå skatteloft sætter nemlig en øvre grænse for, hvor meget du må beskattes, når bundskat, kommuneskat og topskat bliver lagt sammen.
Hvis du eksempelvis har en indkomst på 4.500.000 kroner efter AM-bidraget er trukket fra, skal du betale top-topskat af det beløb, der overstiger de første 2.592.700 kroner. Det gælder altså 1.904.300 kroner.
Du vil derfor i ovenstående sammenhæng komme til at skulle betale top-topskat af 1.904.300 kroner, og det vil se således ud:
1.904.300 X 0,05 = 95.215 kroner.
Hvis din beskatning ikke overstiger skatteloftet på 44,57 procent, vil du dermed ende med at skulle betale 95.215 kroner i top-topskat.
Læs mere om de nuværende regler for topskat, og se tidligere års satser, her.