Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk
Samtykkeerklæring
dit dokument oprettes ...
10 - 15
Det tager 10 - 15 i reelt tidsforbrug

Pas til baby og børn – Sådan gør du

Før 2012 kunne børn blive indskrevet i deres forældres pas, når familien skulle rejse. I dag er reglerne ændret, og børn skal nu have deres eget pas, uanset alder. Læs mere om, hvordan du bestiller pas til dine børn her. Skal børnene rejse uden forældre, kan I også nemt lave en samtykkeerklæring med Legal Desk.

Hos LegalDesk

Pris: 349,-

Inkl. moms

Traditionel advokat

Spar kr. 1.000,-

Ift. traditionel advokat

Tidsforbrug

10 - 15 min.

I reelt tidsforbrug

Indholdsfortegnelse

Alle børn skal have eget pas

I 2012 blev det vedtaget i Danmark, at alle børn skal have eget pas, for at kunne rejse uden for Norden. Før 2012 var det ikke nødvendigt, at barnet havde sit eget pas, da forælderen kunne få skrevet barnet ind i sit eget pas.

Det vil ligeledes være nødvendigt i visse lande, at mindreårige, der rejser uden deres forældre, skal medbringe en samtykkeerklæring. Denne kan du nemt lave med Legal Desk her.

Er passet fortsat gyldigt, hvis barnet tidligere er blevet skrevet ind i det?

Hvis du tidligere har rejst med dit barn indskrevet i dit pas, vil dit pas som udgangspunkt stadig være gyldigt - også selvom barnet nu skal have sit eget pas. Du kan altså godt rejse med dit pas, efter dit barn får sit eget pas. Det eneste du skal være opmærksom på er, hvornår passet udløber, hvilket gælder for alle. Et pas er som udgangspunkt gyldigt i 10 år fra udstedelsesdato.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvordan får jeg pas til mine børn?

Når du skal ansøge om pas til dit barn, skal du først udfylde en blanket fra kommunen. Du finder blanketten på borger.dk. Når du har fundet blanketten, skal den printes ud og udfyldes. Vær opmærksom på, at personer med forældremyndighed over barnet skal give sit samtykke, og altså underskrive blanketten. Hvis du alene har forældremyndigheden, er det kun dig, der skal underskrive. Deler du forældremyndigheden med barnets anden forælder, skal vedkommende også underskrive.

Næste skridt er, at aflevere den udfyldte og underskrevne ansøgning hos Borgerservice i din kommune. Du kan finde en Borgerservice-afdeling nær dig på borger.dk. Bemærk, det er et krav, at barnet møder op personligt og gerne ledsaget af en med forældremyndighed over barnet. Hvis barnet ikke er med, kan ansøgningen ikke afleveres.

Pas til baby

Fremgangsmåden for pas til babyer er den samme som for pas til børn. Det betyder, at du stadig skal udfylde en blanket fra kommunen, som du finder på borger.dk. Begge personer med forældremyndighed over babyen skal underskrive blanketten. Når blanketten er udfyldt og underskrevet, skal den printes ud og afleveres fysisk hos Borgerservice i din kommune. Når du møder op på Borgerservice med blanketten, er der flere ting, du skal medbringe:

  • Pasfoto af baby
  • Dåbsattest, navneattest eller fødselsattest (udprintet)
  • Din baby
  • En samtykkeerklæring udfyldt og underskrevet af begge personer med forældremyndighed (er du eneindehaver af forældremyndigheden, er det kun dig selv, der behøver gøre dette)

En samtykkeerklæring kan findes online på borger.dk eller fysisk på paskontoret. Udfyldes samtykkeerklæringen online, er det kun nødvendigt, at den ene person med forældremyndighed møder op på borgerservice. Udfyldes samtykkeerklæring ikke online, skal begge personer med forældremyndighed møde op på borgerservice. Et pas for babyer i alderen 0-2 år er gyldigt i 2 år.

Hvad skal jeg medbringe, når ansøgningen skal afleveres?

Hvis det er første gang, barnet skal have pas, skal du medbringe et foto af barnet. Der gælder samme regler for pasfoto til børn som for voksne. Derudover skal du medbringe den originale fødsels-, navne- eller dåbsattest. Hvis barnets cpr-nummer ikke fremgår af attesten, skal du også medbringe barnets sundhedskort. Hvis passet skal udstedes til et barn, der ikke er navngivet endnu, skal du medbringe fødselsattest.

Du finder i øvrigt alle nødvendige informationer om, hvad du skal huske at medbringe, priser mv., på ansøgningens side 2.  

Hvad koster pas til børn?

Du skal betale for passet, når du afleverer ansøgningen. Prisen er inklusiv gebyr for optagelse fingeraftryk (kun gældende for pas til børn over 12 år).

Pas til børn i alderen 0-11 år koster 150 kr.

Pas til børn i alderen 12-17 år koster 178 kr.

Hvornår modtager jeg passet?

Det tager mellem 11-15 hverdage, før du modtager barnets pas. Du kan vælge at få det tilsendt eller at hente det selv på Borgerservice.

Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?

Skal du rejse i Europa, bør du foruden pas bestille et blåt sygesikringskort til dit barn. Det kan du læse mere om her.

Hvis du skal rejse med børn, som er under 18 år, og som du ikke har forældremyndighed over, skal du som udgangspunkt lave en samtykkeerklæring til rejse med mindreårigt barn. Det er nemlig ikke alle lande, der tillader ind- og udrejse til personer, der rejser med mindreårige, de ikke har forældremyndighed over. Der findes ikke en endelig liste over disse lande, så er du tvivl, anbefaler vi at lave en samtykkeerklæring og kontakte den danske ambassade i det land, I skal rejse til.

Du kan heldigvis nemt og hurtigt lave en samtykkeerklæring med Legal Desk. Bare udfyld vores formular, betal og underskriv – så er du klar til turen. Samtykkeerklæringen er på engelsk, og dens indhold er universelt, så den lever op til de generelle krav. Hvis du er i tvivl, bør du dog altid kontakte destinationslandets ambassade og høre, om samtykkeerklæringen lever op til landets krav. Du kan finde kontaktinfo til EU-og EØS-landenes ambassader og konsulater her.

Du kan gå i gang med vores formular ved at trykke på ‘Lav samtykkeerklæring nu’ nedenfor.

Samtykke til rejse med børn

Opfylder kravene for rejse med børn

Underskriv digitalt

Vi hjælper dig hele vejen

Udfyld og modtag straks

100% tilfredshedsgaranti

+200.000 glade kunder

Kun 349,-

Inkl. moms

Lav samtykke

Spar 1.000,- ift. traditionel advokat