Hvad betyder lockout?

Hvad er lockout?

Lockout er arbejdsgiversidens konfliktredskab under overenskomstforhandlinger mellem en arbejdsgiverforening og en fagforening. Under en arbejdskonflikt, hvor der er varslet lockout, skal arbejdsgiver sende de af sine ansatte hjem, der tilhører den konfliktramte fagforening. Omfattes du som medarbejder af en lockout, modtager du ikke løn, imens den står på.

Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er alle ansatte under fagforeningen, der ‘lockoutes’. Ofte er omfanget af en lockout begrænset til at gælde et bestemt antal lønmodtagere; dette antal kan efterfølgende udvides og indskrænkes efter behov under arbejdskonflikten.

Lockout kan også ske i større arbejdskonflikter med flere arbejdsgiverforeninger og fagforbund. Dette betyder som regel, at omfanget vil være tilsvarende større og omfatte flere ansatte.

Arbejdsgiver kan ikke modsætte sig en ordre om lockout fra sin arbejdsgiverforening.

Konfliktstøtte

Idet de ansatte under en lockout ikke får løn, svarer fagforeninger igen ved at udbetale dem konfliktstøtte. Denne udbetaling har to formål:

1. Den lemper arbejdsgiversidens økonomiske pres på lønmodtagerne under overenskomstforhandlinger. Konfliktstøtten holder nogle gange indtil, at arbejdsgiverforeningens lockout opgives.

2. Arbejdsgiver mister penge på en eventuel lockout. Man kan derfor sige, at kampen primært kommer til at have omdrejningspunkt i det økonomiske pres på parterne ift. hvem, der ‘knækker’ først.

Hvad er varslet for lockout?

En lockout sker under overenskomstforhandlinger - efter at der er varslet konflikt. Konfliktvarslet er på 4 uger.

Forligsmanden kan udskyde lockouten. Lockouten kan udskydes af to omgange med 14 dage, dvs. 28 dage i alt.

Er jeg omfattet af lockout?

Som udgangspunkt er du kun omfattet af en lockout, hvis:

• Du er medlem af en fagforening

• Lockouten er rettet mod din fagforening

• Lockouten vedrører din ansættelse - dvs. du er udvalgt til lockout

• Du er ikke tjenestemand

Selvom din stilling er omfattet af lockouten, kan du undtages, hvis du er en del af “nødberedskabet”. Et nødberedskab er en foranstaltning, der undtager lønmodtagere fra en lockout eller strejke, hvis der skal udføres særligt vigtigt arbejde (eks. livsvigtigt). Stillinger der typisk hører under nødberedskabet er sygeplejersker, brandmænd og lignende.

Hvad hvis mine kolleger er ramt af lockout?

Hvis alle dine kolleger rammes af lockout, kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du påtager dig dine kollegers arbejdsopgaver. Du må heller ikke pålægges ekstra arbejdsbyrder.

Hvad er forskellen på lockout og strejke?

Strejke er lønmodtagersidens lovlige kampskridt. Lockout er arbejdsgiversidens lovlige kampskrift. Det er den grundlæggende forskel på lockout og strejke, der dog også har visse ligheder:

• I begge situationer kan lønmodtagere ikke arbejde og får ikke løn af arbejdsgiver.

• Ikke alle medlemmer af de berørte fagforeninger, bliver nødvendigvis udvalgt til strejke/lockout.

En væsentlig forskel på lockout og strejke er desuden, at lønmodtagere kan strejke mod en uorganiseret arbejdsgiver, mens arbejdsgiver ikke kan lockoute en uorganiseret lønmodtager.

Under en arbejdskonflikt kan der ske lockout og strejke på samme tid. Dette er tilfældet hvis flere arbejdsgiver- og lønmodtagerforeninger er involveret i konflikten.

Det så man eksempel på under overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor i 2018, hvor der både blev varslet lockout og strejke.

Læs mere om strejke her

OK18 på 18 sekunder: Konflikt, strejke og lockout

Bølgerne gik højt under overenskomstforhandlingerne mellem de offentlige institutioner i 2018. Efter længere tids forhandling, skete der den 23. februar 2018 et sammenbrud i forhandlingerne mellem staten og fagforeningerne.

Efter statens varsling om lockout af de statsansatte, svarede fagforeningerne igen med et varsel om strejke. På den måde væbnede begge parter sig med deres kampmidler under overenskomstforhandlingerne. Formålet var at skabe nok pres på modparten til, at denne ville gå med til de vilkår, der blev stillet. Efter adskillige demonstrationer og en udskudt konflikt, endte det trods alt med et forlig den 28. april samme år. Herefter måtte parterne hverken lockoute eller strejke.