Strafferet

Hvad er strafferet?

Strafferetten er et særligt område inden for juraen, og den beskæftiger sig helt generelt med straffelovsovertrædelser. Den omhandler typisk sager mellem borgere og staten, og den står dermed i modsætning til civilretten, der behandler sager indbyrdes mellem borgere og virksomheder.

Der er mange forskellige typer af sager inden for strafferet, der rummer alt fra vold og drab til indbrud, bedrageri og spirituskørsel.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Straffelovens to dele

Langt de fleste bestemmelser om, hvad der er strafbart, finder man i straffeloven. Den er opdelt i en “almindelig” del og en “speciel” del.

Den almindelige del

I den almindelige del er det beskrevet, hvad der skal til, før der kan være tale om, at en person har gjort et forsøg på eller har været medvirkende til en forbrydelse. Den almindelige del beskriver også forskellige typer af straf, herunder andre former end de mest typiske, som er enten bødestraf eller fængselsstraf. Det kan eksempelvis være psykiatrisk behandling. Den almindelige del sætter mange af de grundlæggende rammer for, hvordan man straffer i Danmark.

Den specielle del

Strafferettens specielle del definerer nærmere, hvad der er strafbart, og hvad der skal til for, at man kan straffe en handling. Det er eksempelvis her, der bliver defineret en forskel på vold og grov vold, og hvornår der er tale om manddrab eller uagtsomt manddrab. 

I denne del af straffeloven, finder man mange af de overtrædelser, der er gjort strafbare. Det er dog ikke kun overtrædelser, der er strafbare. Undladelser kan også straffes. For eksempel har man pligt til at hjælpe en person, der ser ud til at være i livsfare, og hvis man ikke lever op til den forpligtelse, så kan man blive straffet. 

Straffelovens specielle del definerer også længden på straffen, den såkaldte strafferamme. Eksempelvis straffes manddrab med alt fra fem år til livstid.

Bestemmelser uden for straffeloven

Udenfor straffeloven finder man også en række andre bestemmelser, der medfører straf, hvis de bliver overtrådt. Eksempelvis indeholder færdselsloven en lang række overtrædelser eller undladelser, der kan betyde straf i sidste ende. Det kaldes særlove eller særlovsbestemmelser. Hvis man begår spirituskørsel, bliver man straffet efter færdselsloven. Der kan også gives polititilhold og lignende ved f.eks. stalking og chikane.

Hvad er offentlig påtale?

De fleste straffesager har offentlig påtale. Det betyder, at anklagemyndigheden fører sagen, uden at den forurettede er involveret. Andre sager kan have betinget offentlig påtale, hvilket vil sige, at den forurettede kan anmode anklagemyndigheden om at føre sagen. Det ser du typisk ved freds- og æreskrænkelser. Derudover bliver enkelte sager ført som private straffesager – også kaldet privat påtale. Det sker i sager om injurier.

Hvordan forløber en straffesag?

• En straffesag begynder typisk med, at politiet bliver gjort bekendt med, at der muligvis er foregået noget kriminelt. Herefter følger efterforskningen. Hvis politiet finder rimelig grund til at mistænke en bestemt person for den begåede forbrydelse, bliver personen sigtet og oplyst om hvorfor.
• Politiet kan herefter vælge at anholde den mistænkte person, men det kræver et rimeligt grundlag, såsom at det skal forhindre, at personen flygter, begår flere forbrydelser eller på anden måde påvirker eftersøgningen. Når man er sigtet for en forbrydelse, får man ret til at vælge en forsvarer.
• Når politiet afslutter efterforskningen, beslutter anklagemyndigheden det videre forløb i sagen. Hvis der ikke er tilstrækkelige beviser, kan de beslutte at droppe at rejse tiltale. Politiet kan også sende et bødeforelæg, som er en administrativ bøde udstedt af offentlige myndigheder, hvis sagen kan afgøres med det. Sidst men ikke mindst kan sagen også afsluttes med et tiltalefrafald, hvor Anklagemyndigheden anser en som skyldig, uden at der bliver en retssag. 
• Den tiltalte har også mulighed for at tilstå forbrydelsen, hvilket fører til en tilståelsessag. Hvis sagen kan afsluttes med en bøde, bliver den som udgangspunkt ikke sendt i retten.

Hvad sker der, hvis en sag ender i retten?

Bliver sagen derimod sendt i retten, begynder den i byretten. Der bliver indkaldt vidner og fremlagt beviser, mens anklager og forsvarer kommer med bemærkninger om sagen. Begge parter fremlægger deres vurdering, om hvorvidt den kriminelle er skyldig, og hvilken straf det skal føre til i tilfælde af dom.

Den tiltalte har også selv mulighed for at komme med bemærkninger. Herefter voterer dommerne, inden der bliver afsagt dom. Det varierer, om dommen bliver afsagt samme dag eller på et senere tidspunkt.

Når der er afsagt dom, kan både den dømte og anklagemyndigheden anke dommen i løbet af 14 dage, hvorefter den skal behandles igen i landsretten.

Læs mere om straffeloven her