Dansk statsborgerskab

Hvad er dansk statsborgerskab?

Dansk statsborgerskab kaldes også dansk indfødsret. Når du har dansk statsborgerskab, er du juridisk stillet ligesom alle andre, der er født i Danmark med en dansk far eller mor. Med et dansk statsborgerskab følger både fordele såsom EU-borgerskab, stemmeret osv., men også forpligtelser såsom værnepligt.

Hvordan får jeg dansk statsborgerskab?

Der er flere måder, hvorpå du kan opnå dansk statsborgerskab.

Fødsel og adoption

• Fødsel: Dit barn får dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faren, moren eller medmoren er dansk statsborger, og barnet er født efter den 1. Juli 2014. Er jeres barn født før, afhænger statsborgerskabet af, om I er gift, om barnet er født udenfor Danmark osv. Læs mere om statsborgerskab gennem fødsel her.
• Adoption: Bevilliges der dansk adoption til dit barn under 12 år, får det dansk statsborgerskab, hvis enten du eller din ægtefælle er dansk statsborger. Det samme gælder, hvis du er enlig med barnet og dansk statsborger. Læs mere om statsborgerskab gennem adoption her.

Erklæring

Er du nordisk statsborger (Finland, Island, Norge eller Sverige), eller har du tidligere haft et dansk statsborgerskab, kan du søge om dansk statsborgerskab gennem en erklæring. Du sender erklæringen og 1.100 kr. til Udlændinge- og Integrationsministeriet, der gennemgår erklæringen og tildeler dig dansk statsborgerskab, hvis du lever op til kravene.

Læs mere om statsborgerskab og krav til erklæring for nordiske statsborgere her

Ved lov (naturalisation)

Er du udenlandsk statsborger, kan du kun få dansk statsborgerskab gennem lov. Det er kun Folketinget, der kan lave love, så det er Folketinget, der tildeler dig dit statsborgerskab, hvis din ansøgning om statsborgerskab godkendes. Før din ansøgning om dansk statsborgerskab kan godkendes, skal du leve op til en række betingelser, der gennemgås længere nede. Når du har ansøgt om statsborgerskab, gennemgår Udlændinge- og Integrationsministeriet ansøgningen. Hvis din ansøgning godkendes, sættes dit navn på et lovforslag sammen med andre godkendte ansøgere, som Folketinget skal vedtage.

Ansøgningen om dansk statsborgerskab skal afleveres digitalt.

Læs mere om indgivelse af ansøgningen her

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Krav til dansk statsborgerskab

Afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet

Du skal sværge din troskab og loyalitet til Danmark, de danske love og det danske samfund. Det gør du i en erklæring, der følger med den digitale ansøgning, som du underskriver med NemID (læs mere).

Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Det er et krav, at du bor fast i Danmark og er registreret på en dansk adresse i CPR-registeret (læs mere).

Ophold

Du skal have haft ni års uafbrudt ophold i Danmark. Der gælder undtagelser til særlige grupper såsom flygtninge, børn, ægtefæller til danske statsborgere osv. (læs mere).

Strafbare forhold

Hvis du er idømt en straf for visse typer af kriminalitet, kan du ikke få dansk statsborgerskab. Har du allerede tjent din straf, pålægges du en “karenstid”. Karenstid er en periode efter din straf, hvor du ikke kan ansøge om dansk statsborgerskab. Du kan ansøge om statsborgerskab, når din karenstid udløber  (læs mere).

Gæld til det offentlige

Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige. Forfalden gæld betyder, at du ikke har betalt din gæld indenfor den aftalte tid (læs mere).

Selvforsørgelse

Du skal være selvforsørgende, hvilket vil sige, at du indenfor de seneste to år ikke må have modtaget offentlig forsørgelse. Du må gerne have modtaget ydelser som SU eller folkepension, da de ikke tæller som forsørgelse (læs mere).

Beskæftigelse 

Det er et krav, at du for at kunne få dansk statsborgerskab, skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år og seks måneder inden for de sidste fire år (læs mere).

Danskkundskaber

Du skal have bestået Prøve i Dansk 3. Har du ikke modtaget offentlig forsørgelse inden for de seneste to år og herudover ikke modtaget offentlig forsørgelse i mere end tre måneder inden for de seneste ni år, skal du kun have bestået Prøve i Dansk 2. Du kan desuden få dispensation for danskprøverne, hvis der er lægelige eller andre særlige forhold, der gør, at du ikke kan bestå danskprøverne (læs mere).

Indfødsretsprøven af 2021

Du skal bevise dit kendskab til danske samfundsforhold, kultur og historie ved at have bestået Indfødsretsprøven af 2021. I denne test bliver du stillet en række multiple choice-spørgsmål, og det er et krav, at du kan besvare mindst 36 af de 45 spørgsmål korrekt. Du kan dog få dispensation, hvis særlige forhold gør sig gældende (læs mere).

Deltagelse i kommunal grundlovsceremoni

Du skal deltage i en grundlovsceremoni, der finder sted i den kommune, hvor du bor. Dette skal du gøre senest to år efter, at Folketinget har vedtaget loven om dit statsborgerskab. Statsborgerskabet er ikke gyldigt, før du har deltaget i ceremonien. Under ceremonien skal du vise respekt over for danske værdier og repræsentanterne for de danske myndigheder. Du skal desuden underskrive en erklæring om, at du vil overholde Grundloven og dens værdier om demokrati (læs mere).

Kan jeg have statsborgerskab i to lande?

At have statsborgerskab i to lande kaldes dobbelt statsborgerskab. I Danmark er det lovligt at have dobbelt statsborgerskab, hvis landet med dit andet statsborgerskab tillader det. Det er nemlig ikke alle lande, der tillader dobbelt statsborgerskab.