Hvad er en ægtepagt?

Når I gifter jer, får I automatisk formuefællesskab også kaldet delingsformue eller fælleseje. Det betyder, at I skal dele alt, hvad I ejer, hvis I bliver skilt eller den ene af jer går bort. Du kan læse mere om formuefællesskab i vores artikel om, hvad formuefællesskab betyder for jer.

Hvis I ikke ønsker, at der skal gælde formuefællesskab i jeres ægteskab, skal I lave en ægtepagt med særeje. Med en ægtepagt kan I bestemme, at I ikke skal dele jeres formuer i tilfælde af skilsmisse og hvad der præcist skal ske i tilfælde af, at den ene ægtefælle går bort. Du kan læse mere om dette i vores artikel om, hvad ægtepagter betyder for jer.

Hvilket lands regler gælder for jeres ægteskab?

Det er vigtigt at finde ud af, om det er loven i Danmark eller loven i det givne udland, der gælder for jeres ægteskab. Det lands regler, der gælder, vil have betydning for de økonomiske vilkår i jeres ægteskab, og dermed betydning for i hvilket land I kan oprette ægtepagt. For at finde ud af, hvad der gælder for netop jer, har vi nedenfor beskrevet de forskellige scenarier, der kan gælde.

Begge ægtefæller er danske statsborgere og bor i udlandet

Det er det lands regler, hvor man boede sammen ved ægteskabets indgåelse, der gælder for ægteskabets økonomiske forhold. Det betyder, at hvis I begge boede i Danmark, da I blev gift og herefter flyttede til udlandet sammen, vil det være de danske regler, der gælder for jeres ægteskab.

Hvis I derimod blev gift i udlandet, hvor I havde fast bopæl sammen, vil det være reglerne i dette land, der gælder, også selvom I senere flytter til Danmark og bor. I har dog mulighed for at oprette en ægtepagt, hvor I bestemmer, at det er de danske regler, der skal gælde for jeres ægteskab.

Medmindre I overvejer at flytte til Danmark, er det en god idé at lade de familieformueretlige regler – i det land I har bopæl i – gælde for jeres ægteskab og formuefællesskab.

Eksempel 1:
Søren og Katrine bliver gift i London, hvor de begge har boet sammen de sidste to år. Det vil herefter være de familieformueretlige regler i Storbritannien, der gælder for deres ægteskab.

Dansk og udenlandsk ægtefælle boende i Danmark

Hvis I som ægtefæller har forskellige statsborgerskab, men bor sammen i Danmark, er det dansk ret, der gælder, hvis I også boede sammen i Danmark, da I blev gift. I skal dog være opmærksomme på, at der skal være tale om fast lovlig bopæl i Danmark. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at den udenlandske ægtefælle opholder sig midlertidigt i Danmark, f.eks. på turistvisum eller lignende. Hvis I boede fast i et andet land, da I blev gift, vil det være dette lands ret, der er gældende for jeres ægteskab. Hvis I ikke boede i samme land, da I blev gift, men først flyttede til samme land efterfølgende, er det dét lands regler, som I flyttede til, der gælder. I kan dog vælge, at det skal være dansk ret, der skal gælde for jeres ægteskab, hvis I opretter en ægtepagt, der bestemmer, at dansk ret skal gælde.

Start jeres ægtepagt med engelsk oversættelse her

Dansk og udenlandsk ægtefælle boende i udlandet

Hvis I begge havde fast bopæl i udlandet sammen, da I blev gift, vil det være dette lands ret, der er gældende for ægteskabet. I skal være opmærksomme på, at der skal være tale om fast bopæl, hvorfor midlertidig ophold, f.eks. ved turistvisum ikke tæller som fast bopæl. Hvis I ikke havde fast bopæl i samme land, da I blev gift, men senere flyttede til samme land, er det reglerne i det givne land, som I flyttede til, der er gældende for jeres ægteskab. I kan dog vælge, at oprette en ægtepagt, der bestemmer, at det skal være de familieformueretlige regler i Danmark, der skal gælde for jeres ægteskab.

Forskellig statsborgerskab og boende i forskellige lande

Hvis kun den ene af jer har dansk statsborgerskab og I bor i hvert sit land, er det loven i det land, som I begge havde den tætteste tilknytning til, da I indgik ægteskab, der gælder. Det er derfor en vurderingssag, der blandt andet afgøres ud fra, hvor I har opholdt jer mest. Dette skaber selvsagt en stor usikkerhed for, hvad der gælder, hvilket kan løses ved at oprette en ægtepagt, der bestemmer, at det skal være reglerne i Danmark, der skal gælde.

Begge er udenlandske statsborgere, som begge har fast bopæl i Danmark

Hvis I begge har ikke-dansk statsborgerskab, men begge har haft fast bopæl i Danmark inden for de seneste 5 år, er det den danske lovgivning, der gælder for jeres ægteskab. Hvis I derimod ikke har boet i Danmark i 5 år, er I ikke underlagt af dansk lovgivning om ægteskab og derfor er der andre regler, der gælder for jeres ægteskab.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Lav en ægtepagt med engelsk oversættelse her

Vælg selv, hvilke regler der skal gælde

Hvis den ene af jer er dansk statsborger eller har fast bopæl i Danmark og den anden er udenlandsk, kan I aktivt vælge, at det er dansk lov, der skal gælde for jeres ægteskab, uanset om I begge har fast bopæl i udlandet eller I bor i hvert sit land. Det kræver, at I opretter en ægtepagt i fællesskab, der bestemmer, at det er dansk ret, der skal gælde. Hvis I ønsker at gøre brug af dette valg, kan det både ske ved indgåelsen af ægteskabet eller senere efter at I er blevet gift. Det vigtigste er, at I laver en ægtepagt, hvor I tilkendegiver jeres ønske herom.

Lav en ægtepagt online og nemt

Når I opretter ægtepagter om særeje hos Legal Desk, får I automatisk mulighed for at vælge, om der skal fremgå, at det er dansk ret, der skal gælde for jeres ægteskab. Det hele foregår online. Det betyder, at I blot skal udfylde en webformular, betale for ægtepagten og derefter skal den underskrives og tinglyses på tinglysning.dk, for at den bliver gyldig.