Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

04. august 2022

Byretten, landsretten og Højesteret

Det danske retssystem er bygget op omkring tre grundlæggende domstole (instanser). Disse domstole er: byretten, landsretten og Højesteret. I denne artikel forklarer vi, hvad der karakteriserer de tre domstole hver især, og hvilke retssager de tager sig af.

Det danske retssystem

Retssystemet er baseret på et såkaldt to-instans-princip, hvilket giver dig ret til at få din sag vurderet ved to forskellige domstole. Det betyder, at du har mulighed for at klage over (anke) en retsafgørelse og bede om at få en højere domstol til at tage stilling til, om afgørelsen er korrekt.

Hvis du for eksempel er utilfreds med Byrettens afgørelse, kan du få Landsretten, der er en højere instans, til at vurdere afgørelsen. Hvis en retssag er begyndt i Byretten, kan den i særlige tilfælde indbringes for den tredje og øverste domstol, Højesteret.

Der er en lang række klagenævn og ankeinstanser i Danmark, der hver behandler sager inden for specifikke områder, såsom Tandlægenævnet, Huslejenævnet og Rejsegarantifonden. Det er altid værd at undersøge disse nævn, inden man som privatperson lægger en sag an ved Byretten, da det kan være både penge og tid at spare. Læs mere om klagenævn og ankeinstanser her

Byretten

Byretten er den nederste domstol i Danmark. Danmark har 24 byretter, der er fordelt over landets 24 retskredse. Foged- og skifteretten er underafdelinger i byretten.

Alle retssager begynder som udgangspunkt i byretten. I særlige tilfælde kan byretten henvise en sag direkte til landsretten, hvis sagen er af principiel karakter, eller hvis sagen kan få stor betydning for andre end parterne. Hvis en sag er af principiel karakter, betyder det, at sagen har en særlig samfundsmæssig interesse, eller at sagens afgørelse kan få betydning for, hvordan lignende sager bliver afgjort i fremtiden.

Der findes overordnet to typer sager i byretten:  

  • Straffesager:

    Retssager der er blevet efterforsket af politiet, og hvor retten skal afgøre, om en person er skyldig og derfor skal straffes for en lovovertrædelse.

  • Civile sager:

    Retssager hvor en privatperson ønsker at gennemføre et krav overfor en anden part eller en myndighed som eksempelvis en kommune.

Se hvordan Legal Desk virker

video

Landsretten

Landsretten er den næstøverste domstol i Danmark. Der findes to Landsretter i Danmark:

  • Vestre Landsret

    der ligger i Viborg, og tager sig af sager fra Jylland

  • Østre Landsret

    der ligger i København, og tager sig af sager fra resten af landet, Færøerne og Grønland

Landsretten behandler primært ankesager fra Byretten. Det vil sige, at hvis du klager over en dom fra Byretten, så er det Landsrettens opgave at tage stilling til, om afgørelsen er korrekt. Ankesager vedrører enten:

  • Skyldsspørgsmål:

    Hvorvidt den tiltalte er skyldig i sagen eller ej

  • Strafudmåling:

    Hvilken straf den tiltalte skal have?

Landsretten kan enten nå frem til samme resultat som Byretten (stadfæste dommen) eller ændre dommen.

Det er ikke kun dommere med juridisk uddannelse, der kan dømme sager i Byretten og Landsretten. Når straffesager kommer i retten, kan almindelige borgere være med som dommere. Disse dommere kaldes for lægdommere.

Højesteret

Højesteret er Danmarks øverste domstol og behandler ankesager fra landsretten og principielle sager fra Sø- og Handelsretten. Sø- og Handelsretten er en specialdomstol, der blandt andet behandler sager om konkurs, rekonstruktion og gældssanering i Københavnsområdet og civile sager hvor sø- og handelsforhold er af væsentlig betydning.  

Hvis din retssag er startet i Byretten og derefter endt i Landsretten, kan du søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sagen vurderet af en tredje instans, som vil være Højesteret.

Det er kun, hvis en sag er af principiel karakter, at Højesteret behandler sageR, der er anket fra Landsretten. Det vil sige, at sagen skal have særlig samfundsmæssig interesse, eller at sagens afgørelse kan få betydning for, hvordan lignende sager bliver afgjort i fremtiden.

Højesterets vigtigste opgave er at afklare retstilstanden og sørge for ensretning i straffene. Højesteret skal med andre ord skabe klarhed om, hvordan loven skal fortolkes af henholdsvis Byretten og Landsretten.

Bemærk, at Højesteret aldrig tager højde for skyldsspørgsmål, altså om den tiltalte er skyldig eller ej. Dette afgøres af landsretten.