Hvis du vil vælge, hvem der skal arve efter dig

Arveloven bestemmer som udgangspunkt, hvem der arver efter dig, når du dør.

Det kan dog ofte give mening for dig at ændre på lovens udgangspunkt i forhold til hvem, der arver efter dig. En af de mest almindelige begrundelser er, hvis du har en ugift samlever. Da ugifte samlevende ikke har nogen arveret ifølge arveloven, kan det være en god idé at tilgodese sin samlever i et testamente, for på den måde at sikre dem og eventuelle fællesbørn.

Eksempel: Peter har boet sammen med sin samlever Charlotte gennem mange år, og de har ingen børn. Da Peters forældre som udgangspunkt vil arve alt efter ham ifølge arveloven, ønsker Peter at sikre Charlotte i tilfælde af hans død. Han opretter derfor et testamente til fordel for hende. Ved Peters død vil Charlotte herefter arve alt efter Peter.

Der er også en række andre tilfælde, hvor det kan give mening, at ens arv går til andre end dem, som arveloven begunstiger, såsom søskende frem for forældre og lignende. 

Du kan også vælge, at en person skal arve hele eller den overvejende størstedel af din efterladte formue. Hvis du vælger dette kaldes denne arving universalarving. Dog kan du ikke bestemme over tvangsarven.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvis du ikke ønsker, at der skal ske ligedeling mellem dine arvinger

Livsarvinger (børn, adoptivbørn og børnebørn) arver ligeligt ifølge arveloven, hvilket betyder, at f.eks. børn arver lige meget fra deres forældre. Det kan dog være, at du ønsker at ændre dette udgangspunkt, så arven skævdeles mellem børnene. Dette kan opnås ved at oprette et testamente, hvor du begrænser et eller flere af dine børns arv til deres tvangsarv for derved at tilgodese de øvrige børn. 

Eksempel: Peter efterlader sig to børn ved sin død, Anne og Bjarne. Peter har dog aldrig haft kontakt til Bjarne og ønsker at begrænse Bjarnes arv mest muligt. Peter opretter derfor et testamente, hvor Bjarne udelukkende skal arve den tvangsarv, han lovmæssigt har krav på. Herefter vil Bjarne udelukkende arve 1/8, mens Anne vil arve de resterende 7/8.

Hvis du ønsker, at arven skal være særeje

De fleste ægtepar har formuefællesskab (også kaldet delingsformue eller fælleseje), hvilket betyder, at ægtefællernes formuer deles ligeligt imellem dem i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.

Med et testamente kan du bestemme, at den arv, du efterlader, bliver særeje. Det kan du gøre på to forskellige måder. Du kan bestemme, at din arv skal være fuldstændigt særeje. Det betyder, at arvingen ikke skal dele sin arv fra dig i tilfælde af, at vedkommende bliver separeret, skilt eller dør fra sin ægtefælle. Du kan også bestemme, at din arv skal være kombinationssæreje. Det betyder, at arven ikke skal deles, hvis din arving bliver separeret eller skilt – men arven bliver delt, hvis din arving dør før sin ægtefælle.

Du kan nemt lave dit testamente online med Legal Desk

Slip for besværet med at inddrage en advokat og lav selv dit testamente online med Legal Desk. Vi guider dig sikkert igennem vores online formular, så du ender med et juridisk gyldigt testamente, der tager højde for alle dine behov.

Hvis du ikke er sikker på, hvilken form for testamente, du har brug for, kan du starte med at læse mere om de forskellige former for testamente her.

Klik 'Lav testamente nu' for at gå i gang med dit testamente allerede i dag!