Telefonsupport har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten har åbent 9:00 -16.30. Fredag kl. 9.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk
Selskabsstiftelse
dit dokument oprettes ...
10 - 15
Det tager 10 - 15 i reelt tidsforbrug

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen, også kaldt for virksomhedsordningen, er en ordning for visse virksomhedstyper, hvor du har mulighed for at få skattemæssige fordele. Virksomhedsskatteordningen går kort sagt ud på, at personligt ejede virksomheder kan få nogle af de samme muligheder, som et kapitalselskab har.

Hos LegalDesk

Pris: 199,-

Ekskl. moms

Traditionel advokat

Spar kr. 4.000,-

Ift. traditionel advokat

Tidsforbrug

10 - 15 min.

I reelt tidsforbrug

Indholdsfortegnelse

NYHED! Gratis oprettelse af enkeltmandsvirksomhed ved tilmelding til virtuelt kontor

Lige nu kan du oprette din enkeltmandsvirksomhed gratis, når du tilmelder dig virtuelt kontor hos Legal Desk.  

Virtuelt kontor er en fordel, hvis du f.eks. driver virksomhed hjemmefra og gerne vil øge din professionelle troværdighed og beskytte din privatadresse. 

Med et virtuelt kontor undgår du også at skulle håndtere fysisk post til din virksomhed. Den sendes i stedet til din Legal Desk, hvor vi scanner og sender det hele til din email – to gange om ugen. 

Ingen binding eller depositum. 

Tilmeld dig i formularen og spar 199 kr. på oprettelsen af din virksomhed. 

Hvad er virksomhedsskatteordningen?

Driver du enkeltmandsvirksomhed uden at have tilvalgt virksomhedsskatteordningen, beskattes overskud som indkomstskat, da du og virksomheden anses som én enhed. Du har dermed ikke mulighed for at skelne mellem indkomst og overskud, hvilket er årsagen til, at det opsparede overskud beskattes som indkomstskat. Ved at blive omfattet af virksomhedsskatteordningen, kan du skelne mellem overskuddet, du udtrækker til dig selv som indkomst, og overskuddet som skal opspares i virksomheden. Det er dog kun regnskabsmæssigt og ikke juridisk, der kan skelnes.


Du kan stifte din egen enkeltmandsvirksomhed med Legal Desk her.

Beskatning af overskud under virksomhedsskatteordningen

Princippet bag virksomhedsskatteordningen er, at i stedet for at hele virksomhedens overskud beskattes som indkomstskat, så skelner du i regnskabet mellem den del af overskuddet, som bliver til indkomst, og den del som bliver til virksomhedens opsparing. Opsparingen i virksomheden bliver nemlig kun beskattet med en foreløbig skat på 22 %, hvorimod du betaler normal indkomstskat af det overskud, du udtrækker til dig selv.

Eksempel: Peter ejer en enkeltmandsvirksomhed. I 2018 har han en omsætning på 800.000 kr. og virksomhedsrelaterede udgifter på 200.000 kr. Hermed ender Peter med et samlet overskud på 600.000 kr. før skat. Af dette overskud hæver Peter 400.000 kr. som udbetaling til sig selv, og de resterende 200.000 kr. bevares som opsparing i virksomheden, som regnskabsmæssigt indgår på en konto for opsparet overskud.

Under virksomhedsskatteordningen kommer beskatningen dermed til at være som følger:

  • Peter betaler indkomstskat af det hævede overskud på 400.000 kr. 

  • Virksomheden betaler selskabsskat på 22 % af det opsparede overskud på 200.000 kr.

På kontoen for opsparet overskud kommer beløbet til at stå efter skat. Det vil sige at kun 78 % af de 200.000 kr. (156.000 kr.) kommer til at fremgå af kontoen.

Hvad er fordelen ved ordningen i ovenstående eksempel?

Fordelen ved virksomhedsskatteordningen er, at du får mulighed for at spare op i virksomheden. Hvis Peter f.eks. har et dårligt 2019 med et overskud på kun 100.000 kr., kan han vælge at hæve dette, og det opsparede overskud fra 2018 på 200.000 kr., altså i alt 300.000 kr. Peter har hermed flyttet sit overskud fra det gode år til det mindre gode år, hvilket potentielt har sparet ham fra at betale topskat i det gode indtjeningsår. Når du hæver det opsparede overskud i et senere regnskabsår, så bliver den foreløbige skat på 22 % fratrukket i indkomstskatten således, at du ikke betaler skat af beløbet to gange.

Fordelen ligger således i, at du i de regnskabsår, hvor overskuddet er så højt, at der skal betales topskat, kan trække en del af dette overskud væk til opsparing i virksomheden, således at den del af overskuddet, der bliver til din indkomst, ikke rammer topskattegrænsen.

Proces for enkeltmandsvirksomhed

Ulemper ved virksomhedsskatteordningen

At være omfattet af virksomhedsskatteordningen kræver mere administrativt arbejde. Fordi at du opsparer overskud i din personlige virksomhed, kræves det, at der udarbejdes et selvstændigt regnskab, som opfylder kravene i bogføringsloven. Ovenstående eksempel er altså blot det principielle princip bag virksomhedsskatteordningen, da der også kan være andre faktorer, som påvirker, hvordan ordningen bruges i praksis. Det anbefales derfor, at du tager kontakt til en revisor, hvis du gerne vil anvende virksomhedsskatteordningen.

Krav til virksomhedsskatteordningen

Ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen, er der et krav om, at der i regnskabet skelnes mellem privatforbrug, og de penge som investeres i virksomheden som opsparing. Ordningen kan kun bruges af personer, som driver personligt ejede virksomheder såsom enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, eller personer som udlejer fast ejendom, da udlejning af bolig i visse tilfælde rent skattemæssigt anses som erhvervsmæssig virksomhed.

Stift enkeltmandsvirksomhed med Legal Desk

Går du med iværksætterdrømme, og har du fået blod på tanden, efter at have læst om fordelene ved virksomhedsskatteordningen, kan du nemt og billigt stifte din egen enkeltmandsvirksomhed med Legal Desk.

Du udfylder blot vores formular, der følger dig sikkert igennem hele processen, og hvis du tilvælger det, kan du også få os til at stå for hele registreringsprocessen ved Erhvervsstyrelsen. Klik ‘Stift enkeltmandsvirksomhed nu’ nedenfor for at gå i gang med det samme!

 

Enkeltmandsvirksomhed

Få dit CVR-nummer nemt og hurtigt

Nem oprettelse

Alle dokumenter samlet ét sted

Inkl. registrering

Digital alt-i-en løsning

Benyttet af mere end 60.000 selvstændige

Kun 199,-

Ekskl. moms

Start nu

Spar 4.000,- ift. traditionel advokat