Hvad er processen, når nogen dør?

1. Kontakt lægen

Hvis du er den første, der opdager et dødsfald, skal du kontakte lægen, så der hurtigst muligt kan udstedes en dødserklæring. En dødserklæring er en erklæring, der beviser, at vedkommende er afgået ved døden.

2. Undersøgelse af dødsfaldet 

Obduktion

Afgår pårørende ved døden på et hospital, vil der – hvis vedkommende er over 18 år og ikke har udtrykt sin modvilje herimod – blive foretaget en obduktion af vedkommende. Ved en obduktion undersøges dødsårsagen, hvilket bl.a. indebærer, at lægerne tager afdødes organer ud og undersøger disse. Organerne bliver lagt tilbage i kroppen efterfølgende.

Involveres politiet i dødsfaldet, skal der foretages et retslægeligt ligsyn. Det kan besluttes under ligsynet, om der skal foretages en retslægelig obduktion. Obduktionen af afdøde foretages af både en retsmediciner, politiet og en embedslæge – hvis pårørende til afdøde protesterer, tages sagen op i retten, der afgør, om der kan ske en obduktion.

Organdonation

Hvis afdøde har udfyldt et donorkort eller på anden vis har udtrykt, at vedkommende ønsker at være organdonor (dette kan eksempelvis fremgå af vedkommendes Min Sidste Vilje), vil afdødes organer så vidt muligt blive brugt til at redde eller forlænge et andet menneskes liv.

Har afdøde ikke forholdt sig til spørgsmålet om organdonation, kan vedkommende alligevel blive organdonor, hvis pårørende samtykker til donationen, og afdøde på ingen måde i levende live har gjort udtryk for modvilje om at blive organdonor.

Donation til forskning

Afdøde kan også have testamenteret sin krop til forskning. I så fald skal behandlingen af liget ske hurtigt, hvorfor bedemanden omgående skal kontaktes, så vedkommende kan hjælpe pårørende med at få arrangeret transport af liget til universitetet – transportudgifterne dækkes af universitetet.

3. Kontakt nærmeste begravelsesmyndighed og bedemand

Inden afdøde skal begraves, skal dødsfaldet anmeldes med dødsattesten til den nærmeste begravelsesmyndighed.

Derudover kontaktes også bedemanden, der er behjælpelig med de forskellige praktiske opgaver omkring begravelsen. Nogle af bedemandens opgaver kan blandt andet være:

• kontakt til stenhugger

• bestilling af kaffebord

• indrykning af dødsannoncer på internettet og i aviser

• bestilling af solist

• bestilling af blomster, kranse og trykte salmeblade.

Det skal også aftales med bedemanden, hvorvidt afdøde skal kremeres (brændes) eller jordfæstes (begraves ubrændt). Som udgangspunkt træffes beslutningen ud fra afdødes egne ønsker – dette står typisk i vedkommendes Min Sidste Vilje. Er der ikke afgivet noget skriftligt ønske fra afdøde, kan de pårørende selv vælge.

4. Begravelse

Afdøde skal begraves senest 8 dage efter døden er indtruffet – fristen kan dog forlænges efter anmodning hos embedslægen.

Når afdøde lægges i kisten, kan pårørende være med til at bestemme hvilket tøj, som afdøde skal begraves i. Ved samme lejlighed har pårørende også mulighed for at sige farvel til afdøde. 

Udlandet

Skal afdøde ikke brændes, og befinder vedkommende sig i udlandet ved sin bortgang, er det ikke unaturligt, at vedkommende balsameres inden transport, så liget kan holde sig i det forlængede tidsrum mellem dødens indtræf og begravelse. Dette formindsker også smittefarer af eventuelle sygdomme. Transporten hjem skal pårørende selv dække – medmindre afdøde havde en rejseforsikring, der dækker hjemtransport ved dødsfald.

Medlem af folkekirken?

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, er det ikke muligt at have en præst til stede under begravelsen.

Gravplads

På kirkegården er der forskellige gravpladser alt afhængigt af, om det er en kiste eller en urne, der skal begraves. Det er også muligt at komme på “de ukendtes grav”, hvilket er en anonym gravplads. Når afdøde kommer på “de ukendtes grav”, lægger pårørende som regel blomster ved et fælles monument. 

Vedligeholdelse af graven

Mod betaling kan du få kirkens personale til at varetage vedligeholdelsen af afdødes grav. En urnegrav er fredet i 10 år, mens en kistegrav er fredet i 20 år. Inden fredningen udløber, kontakter kirken de pårørende, der kan få fristen forlænget. Når fredningen udløber, kan en anden begraves i graven.

Afdøde ønsker ikke en traditionel begravelse

Det er i dag muligt skriftligt at fravælge en traditionel begravelse. Dette vil typisk fremgå af afdødes Min Sidste Vilje. Én mulighed er at få sine asker spredt ud over havet. En anden er at komme i privat jord, hvilket kræver en tinglyst servitut. Nogle kommuner har ligeledes skovkirkegårde – dette har den lokale bedemand styr på.

5. Hjælp til den svære tid efterfølgende

Det kan være traumatisk for pårørende at miste en nær person. Det er ikke alle, der har nogen at tale med – og selv dem, som har, ønsker ikke altid at tale om det. I så fald findes der særlige tilbud om hjælp.

Præsten som sjælesørger 

Ens præst vil altid påtage sig rollen som sjælesørger. At være sjælesørger betyder, at præsten stiller sig til rådighed for dig og endda kommer hjem til dig, hvis du ønsker at have en at tale med om tabet.

Tilskud til psykolog

Det offentlige giver dig tilskud til psykologhjælp, hvis din overenskomst omfatter sygesikring efter en pårørendes dødsfald. Pårørende bevilliges tilskuddet af deres læge. Tilskuddet gælder kun, hvis du er ægtefælle, forælder, barn eller søskende til afdøde.

Begravelseshjælp

Hvis de pårørende økonomisk ikke har mulighed for at dække udgifterne til begravelsen, er det muligt at modtage økonomisk støtte fra staten. Det kan du læse mere om i vores artikel om begravelseshjælp.

6. Økonomi

Så snart afdødes bortgang er meddelt til de offentlige myndigheder, bliver afdødes bankkonti spærret, så der kan dannes et dødsbo. Der kan ikke hæves penge fra disse konti medmindre, at pengene skal gå til at dække selve begravelsen. 

Skal der betales skat af et dødsbo?

Efter de pårørende har været i Skifteretten og fået opgjort dødsboet, skal de henvende sig til Borgerservice for at få lavet afdødes forskudsregistrering om. Derefter afgøres det ud fra størrelsen på dødsboets formue, om det er skattepligtigt – det er skattepligtigt, hvis den samlede formue overstiger en årligt reguleret sats (de fleste dødsboer er ikke skattepligtige).

Bemærk, at efterlevende arvinger altid skal betale arveskat, når dødsboets formue fordeles. Du kan beregne, hvor meget arveskat, du skal betale her – det er helt gratis

ATP

ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension og er en lovpligtig pensionsordning for alle lønmodtagere i alderen 16-66 år, som arbejder mindst 9 timer om ugen hos den samme arbejdsgiver.

Reglerne for ATP varierer alt afhængig af, hvornår ATP-medlemmet er født. Når et ATP-medlem afgår ved døden, vil der som regel kunne blive udbetalt et (skattepligtigt) engangsbeløb, hvis afdøde ikke er rundet 70 år.

Forsikringer

Udbetalinger fra afdødes forsikring hører som udgangspunkt med i dødsboet medmindre, at forsikringsudbetalingen er begunstiget til en specifik person, som eksempelvis afdødes ægtefælle. Bemærk, at du som begunstiget stadig skal betale arveskat af udbetalingen.

7. Arv

Som udgangspunkt arver de efterladte efter arveloven medmindre, at afdøde har efterladt sig et testamente.

Arveloven opdeler afdødes pårørende i arveklasser. Som udgangspunkt fordeles arven mellem den første arveklasse, hvis nogen af pårørende hører under denne – ellers fordeles arven i næste arveklasse osv. Det betyder, at afdødes arv i første omgang kun går til vedkommendes eventuelle ægtefælle og børn. Du kan læse mere om, hvordan arven fordeles efter arveloven her.

Hvis afdøde har udarbejdet et testamente, kan fordelingen dog se helt anderledes ud. Det kan f.eks. være, at afdøde ønsker, at dennes kæreste eller stedbarn – der ellers ikke ville arve efter arveloven – modtager arv. Det er ligeledes muligt at ændre på størrelsen af den arv, som hver arving modtager med et testamente. Testamentet skal dog stadig respektere tvangsarven, som ikke kan fraviges.

Lav nemt dit testamente med Legal Desk

I dag behøver du ikke en advokat for at få lavet et juridisk gyldigt testamente. Du kan nemlig nemt få lavet dit testamente online med Legal Desk. Alt, hvad du skal gøre, er at udfylde vores formular, betale og så modtager du straks herefter dit testamente – klar til at blive underskrevet foran en notar. Vi tilbyder nemlig kun notartestamenter, da det er den sikreste testamenteform, du kan lave. Læs mere om, hvordan en notar fungerer her.

Du kan nemt og hurtigt lave dit testamente med Legal Desk her.

8. Skifte

Den måde, hvorpå boet opgøres, og arven fordeles, kaldes for skifte (nærmere betegnet dødsboskifte). Der er flere måder, hvorpå der kan ske skifte. Det afhænger nemlig af størrelsen på afdødes efterladte formue, hvorvidt arvingerne er enige og om det aftales, at der ikke skal ske skifte (uskiftet bo).

Behandling ved bobestyrer

Når dødsboet bringes for skifteretten, kan fordelingen af boet og dets formue overlades til en bobestyrer. Behandling ved bobestyrer sker typisk i tilfælde, hvor arvingerne ikke er enige om fordelingen af boet. Hvis boet er insolvent – det vil sige gælden overstiger formuen – er det også et krav, at boet behandles af en bobestyrer.  

Privat skifte

Hvis arvingerne kan blive enige om fordelingen af dødsboet, kan de foretage et privat dødsboskifte. Ved et privat skifte ordner arvingerne skiftet selv, og det sker uden indblanding fra en bobestyrer udpeget af Skifteretten. Når dødsboet udleveres til privat skifte, skal det offentliggøres i Statstidende, og arvingerne skal kunne opfylde kravene om at indlevere åbningsstatus, boopgørelse mv., hvilket altsammen følger af skifteloven.

Der er dog en række betingelser for, at arvinger kan foretage privat skifte. Disse kan du læse mere om her.

Boudlæg

Hvis dødsboets formue udgør mindre end 45.000 kr., kan der ske boudlæg. Det betyder, at formuen, der bliver tilovers efter begravelsen, går direkte til afdødes efterladte.

Udlevering til efterlevende ægtefælle

Hvis ikke afdødes og efterlevende ægtefælles samlede formue overstiger 780.000 kr., kan den længstlevende ægtefælle overtage hele boet uden skiftebehandling. Det betyder, at arven ikke fordeles til andre arvinger såsom børn.

Vær opmærksom på, at når der sker udlevering til efterlevende ægtefælle, overtager denne ægtefælle også den afdødes gæld.

Uskiftet bo

Det kan være særligt økonomisk byrdefuldt for den anden ægtefælle, når den ene afgår ved døden. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis ægtefæller i fællesskab ejer boligen – pludselig indgår den ene halvdel af boligen i et dødsbo, der skal fordeles som arv. Dette kan føre til, at længstlevende skal købe sig til den anden andel fra arvingerne, hvilket ikke altid er muligt – og kan skabe grimme situationer i familien.

Af denne årsag er det muligt at sidde i uskiftet bo. Kort fortalt betyder uskiftet bo, at længstlevende ægtefælle får råderet over afdødes formue, og at der ikke sker noget skifte før længstlevende også går bort. Det kan dermed bedst beskrives, som en udskydelse af boopgørelsen og udbetalingen af arv.

Kravene til at sidde i uskiftet bo afhænger af, om I har fællesbørn og/eller særbørn. Har I kun fællesbørn, kan I nøjes med at indsende en formular (som du finder her) til Skifteretten og betale et gebyr på 500 kr. Har I særbørn, kræver det yderligere, at I indhenter samtykke fra disse.

Læs mere om uskiftet bo, og hvordan du indhenter forhåndssamtykke her

Lav forhåndssamtykke til uskiftet bo med Legal Desk

Få styr på forhåndssamtykket til uskiftet bo og lav det allerede nu online med Legal Desk. Alt, hvad du skal gøre, er at udfylde vores formular og betale – så modtager du straks herefter samtykkeerklæringen, klar til at blive underskrevet.

Du kan nemt lave samtykke til uskiftet bo lige her