Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

Testamente for ugifte samlevende med fællesbørn

Hvis I er ugifte samlevende, vil I ikke arve efter hinanden, uanset hvor lang tid I har boet sammen. Hvis I ønsker at arve efter hinanden og samtidig sikre jeres fællesbørn, bør I lave et testamente. Du kan læse mere om reglerne her og oprette et testamente med Legal Desk, hvis du ikke har gjort det endnu.

Hos LegalDesk

Pris: 999 kr.

Hos Legal Desk

Tidsforbrug

15 min.

I reelt tidsforbrug

Traditionel advokat

Spar 3.000 kr.

Ift. traditionel advokat

Hvornår er vi ugifte samlevende? 

Ugifte samlevende betyder, at I bor sammen som et par, men at I ikke er gift. Derudover vil det at have fællesbørn sige, at I har børn sammen, som I begge er forældre til.

Hvis disse forhold ikke passer til jer, eksempelvis hvis I har særbørn og ikke fællesbørn, kan I læse om andre typer testamenter for ugifte samlevende her

Hvad sker der, hvis vi ikke laver et testamente?

Hvis I ikke laver et testamente, vil førstafdødes arv kun gå til vedkommendes barn, og længstlevende vil ikke modtage noget. Hvis børnene er mindreårige, vil hele arven blive sat ind på en spærret forvaltningskonto. Dette kan betyde, at den længstlevende samlever må flytte fra den fælles bolig.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

video

Hvordan fordeles arven efter den førstafdøde samlever?

Et testamente for ugifte samlevende med fællsbørn er typisk gensidigt begunstigende. Det betyder, at I som samlevende vil begunstige hinanden mest muligt, og at I dermed sikrer hinanden bedst muligt.

Hvis en af jer afgår ved døden, vil den længstlevende samlever med et gensidigt testamente modtage 7/8 (87,5 %) af arven efter den førstafdøde samlever, mens jeres fællesbørn vil arve mindst muligt – samlet 1/8 (12,5 %). Det betyder, at den længstlevende samlever vil have bedre økonomiske muligheder for at kunne blive i den fælles bolig m.v. og tage vare på jeres fællesbørn.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen og har tre fællesbørn (Oliver, Anne og Martin). Uanset hvem der først går bort, vil den længstlevende samlever arve mest muligt, mens børnenes arv vil blive begrænset mest muligt (tvangsarv).

Legaldesk 21 24 1 24 1 24 1 24 21 24 Plus 1 24 Plus 1 24 Plus 1 24

█  Længstlevende: 87,5%

█  Oliver: 4,16%

█  Anne: 4,16%

█  Martin: 4,16%

Dette er den almindelige måde at lave gensidige testamenter på, og I vil på denne måde kunne sikre hinanden økonomisk, da den længstlevende samlever herved vil arve mest muligt. 

Hvordan fordeles arven efter den længstlevende samlever?

Når den længstlevende samlever afgår ved døden, vil I kunne vælge, hvordan arven efter denne skal fordeles. I vil kunne se konsekvenserne af jeres valg af arvefordelingen direkte i formularen med det samme, når I laver jeres testamente.

1. Arven ligedeles mellem livsarvinger

Det betyder, at arven efter den længstlevende samlever bliver delt ligeligt mellem jeres fællesbørn (hvilket også er udgangspunktet i arveloven).

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen og har tre fællesbørn (Oliver, Anne og Martin). Uanset hvem der bliver længstlevende samlever (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil arven blive delt mellem Oliver, Anne og Martin med lige meget til hver (1/3).

Legaldesk 1 3 Plus 1 3 Plus 1 3

Martin: 33,3%

Oliver: 33,3%

Anne: 33,3%

2. Arven skævdeles mellem livsarvinger

Det betyder, at arven efter den længstlevende samlever skævdeles mellem livsarvinger, således af nogle livsarvinger bliver begrænset til deres tvangsarv, mens andre arver mere.

Eksempel: Mikkel og Mette bor sammen og har tre fællesbørn (Oliver, Anne og Martin). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil arven blive delt mellem Oliver, Anne og Martin, men arven bliver delt, så Martin udelukkende arver sit tvangsarvelod, mens Oliver og Anne deler resten af arven med lige meget til hver.

Legaldesk 2 24 Plus 11 24 Plus 11 24 

Martin: 8,3% (tvangsarv)

Oliver: 45,8% (halvdelen af resterende arv)

Anne: 45,8% (halvdelen af resterende arv)

Hvordan gør vi et testament gyldigt?

For et testamente gælder der nogle forskellige regler, der skal opfyldes for, at det bliver gyldigt, når først det er udarbejdet. Testamentet kan enten blive gyldigt som et notartestamente, et vidnetestamente eller et nødtestamente. Indholdet er ikke relevant for hvilket testamente, der er tale om – det er udelukkende måden, hvorpå det underskrives, der er vigtig:

  • Underskriver I testamentet foran en notar, bliver testamentet gyldigt som et notartestamente. Det betyder rent praktisk, at I skal vente med at underskrive jeres testamente indtil, at I er hos notaren. Du kan læse mere om, hvordan I får en tid hos notaren, og hvad I skal medbringe, i vores artikel om, hvordan du underskriver foran en notar.

  • Underskrives testamentet foran to testamentevidner, er der tale om et vidnetestamente. Der er strenge krav til, hvem der kan være testamentevidner – det kan du læse mere om i vores artikel om vidnetestamenter.

  • Befinder du dig i en situation, hvor du er i overhængende fare for at miste livet eller en anden akut situation, kan du selv underskrive testamentet og lave det, der hedder et nødtestamente. Du kan læse mere om nødtestamenter her

Lav dit testamente med Legal Desk

Du kan spare penge, tid og besvær ved at få lavet dit testamente online med Legal Desk, i modsætning til at få det lavet af en traditionel advokat. Alt, hvad du skal gøre, er at bruge 10 minutter på at udfylde vores formular, og så modtager du straks dit testamente – klar til underskrift.

Hos Legal Desk anbefaler vi, at du laver et notartestamente, og derfor er det også den eneste form for testamente, vi tilbyder. Du kan læse mere om, hvordan du bruger notar her.

Du kan gå i gang med dit testamente med det samme ved at klikke ‘Lav testamente nu’ nedenfor.

Legal Desk i medierne

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder