Som ægtefæller kan I lave en ægtepagt med særeje, hvis I ikke ønsker at have formuefællesskab i jeres ægteskab. De to mest anvendte typer af ægtepagt er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Læs her, hvad forskellen er på de to ægtepagter.
Kun 899,-
Inkl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Ægtepagt
Beskytter både dig selv og din ægtefælle
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Nem oprettelse
Underskriv digitalt
Alle dokumenter samlet ét sted
Mere end 300.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 300.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 899,-
Inkl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Ægtepagt
Beskytter både dig selv og din ægtefælle
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Nem oprettelse
Underskriv digitalt
Alle dokumenter samlet ét sted
Mere end 300.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Når I bliver gift, får I automatisk formuefællesskab, også kaldet delingsformue. Det betyder at ægtefællernes samlede formue som udgangspunkt skal deles ligeligt, hvis ægteskabet ophører, uanset om det sker ved separation, skilsmisse eller dødsfald.
Hvis I ikke ønsker at have formuefællesskab, kan I vælge at oprette særeje. Særeje er en aftale, der beskytter den ene eller begge ægtefællers formue, så den ikke nødvendigvis skal deles, hvis ægteskabet ophører.
Med en aftale særeje kan I altså bevare jeres respektive formuer, helt eller delvist, uden at skulle dele med hinanden. Hvordan formuen fordeles, afhænger af, hvilken type særeje I aftaler. I kan vælge, at hele formuen skal være omfattet af særejet, eller bestemme, at kun dele af formuen skal være særeje.
Hvis I ikke opretter en ægtepagt om særeje, har I automatisk delingsformue. Det kan få flere konsekvenser:
Hvis en af jer går bort, skal der først ske en bodeling, ligesom i tilfælde af skilsmisse, og derefter fordeles arven. Det betyder, at jeres samlede formue opgøres og deles ligeligt mellem jer. Efter bodeling, fordeles afdødes del af formuen mellem arvinger efter reglerne i arveloven eller et eventuelt testamente.
Delingsformue kan betyde, at længstlevende mister en del af sin formue til afdødes arvinger. Det skyldes som sagt, at arven fordeles efter en bodeling, og længstlevende kan derfor komme til at dele med arvingerne, såsom børn fra tidligere forhold (særbørn).
Hvis der er børn fra tidligere forhold, kan arvefordelingen blive mere kompleks. Her spiller både arveloven og eventuelle testamenter ind, men også om I har oprettet en ægtepagt, og hvilken type særeje der er tale om.
Hvis I ønsker at undgå de økonomiske ulemper, der kan følge med delingsformue, kan en ægtepagt om særeje være en god løsning. Med særeje kan I sikre, at hver ægtefælle bevarer sin egen formue, hvilket kan beskytte jer økonomisk, særligt hvis der er stor forskel på jeres formuer. Samtidig kan det give længstlevende ægtefælle bedre økonomisk sikkerhed ved dødsfald, da formuen ikke nødvendigvis skal deles med afdødes arvinger.
For begge typer af særeje gælder, at ægtefællernes ejendele og formuer ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Dér hvor de to særejeformer adskiller sig fra hinanden, er, hvis en af ægtefællerne går bort.
Fuldstændigt særeje |
Kombinationssæreje |
|
Skilsmisse |
Ægtefællerne skal ikke dele med hinanden |
Ægtefællerne skal ikke dele med hinanden |
Dødsfald |
Ægtefællerne skal ikke dele med hinanden |
Den afdøde ægtefælles særeje deles, mens den længstlevendes særeje fortsat ikke deles. Den afdødes formue deles typisk ligeligt til formuefællesskabet og til arv. |
Med en ægtepagt om fuldstændigt særeje holdes hele eller dele af jeres formuer helt adskilt fra delingsformuen. Det betyder, at jeres ejendele og aktiver hverken skal deles ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Hver ægtefælle beholder altså sin egen formue, uanset hvordan ægteskabet ophører,
Særejet ændrer dog ikke på arveretten mellem jer. Den længstlevende ægtefælle arver stadig efter, den der først går bort, medmindre andet er bestemt i et testamente. Ved dødsfald skal særejet dog indgå i en skiftebehandling, da længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo med aktiver, der er fuldstændigt særeje.
Læs mere om forskellen på ægtepagt og testamente her.
Der findes en række situationer, hvor det kan være en fordel at lave en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Det gælder for eksempel, hvis den ene eller begge af jer har børn fra tidligere forhold, hvis den ene eller begge af jer ejer specifikke ejendele, som I ikke ønsker indgår i formuefællesskabet eller hvis den ene ægtefælle har en stor gæld, og I ikke ønsker, at arven fra den forgældede ægtefælle skal gå til kreditorer i tilfælde af skilsmisse eller død.
I kan vælge, at alt skal være jeres fuldstændigt særeje, alt før indgåelsen af ægteskabet skal være fuldstændigt særeje eller at kun bestemte ejendele eller beløb skal være fuldstændigt særeje.
Læs mere om fuldstændigt særeje her.
På samme måde som med fuldstændigt særeje, kan I med et kombinationssæreje beskytte hele eller dele af jeres aktiver i tilfælde af separation eller skilsmisse. Forskellen mellem fuldstændigt særeje og kombinationssæreje er dog, at I samtidig kan tilgodese jeres ægtefælle, hvis en af jer går bort.
Typisk indrettes kombinationssæreje sådan, at den længstlevendes formue bliver til fuldstændigt særeje, mens den førstafdødes formue vil indgå i formuefællesskabet og dermed skal deles. På den måde modtager den længstlevende ægtefælle mere, end hvis der ikke var indgået nogen ægtepagt. Denne ordning kaldes ægtefællebegunstigende kombinationssæreje og er én af flere mulige ordninger under kombinationssæreje.
Der findes en række situationer, hvor det kan være en fordel at oprette en ægtepagt med kombinationssæreje. Det gælder for eksempel, hvis I ønsker at beskytte hinanden i tilfælde af, at den ene ægtefælle går bort, eller hvis den ene ægtefælle har en betydelig større formue end den anden, som ægtefællen gerne vil sikre sig i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Med kombinationssæreje vil den levende ægtefælle desuden have mulighed for at sidde i uskiftet bo med den del af afdødes formue, som bliver til delingsformue ved dennes død. Uskiftet bo kan være en fordel, hvis I ønsker at sikre den levende ægtefælle og eventuelle børn økonomisk. Det er en unik mulighed, da længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes fuldstændige særeje.
I kan vælge, at alt skal indgå i kombinationssærejet, alt før indgåelsen af ægteskabet skal indgå i kombinationssærejet eller at kun bestemte ejendele eller beløb skal indgå i kombinationssærejet.
Læs mere om kombinationssæreje her.
Hos Legal Desk anbefaler vi ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, fordi det giver den længstlevende ægtefælle den bedst mulige økonomiske beskyttelse. Når I opretter jeres ægtepagt om kombinationssæreje gennem Legal Desk, får I en løsning, der sikrer jer begge bedst muligt.
Vores ægtepagt om kombinationssæreje omfatter:
Kombinationssæreje giver jer tryghed - både hvis I skulle gå fra hinanden, eller hvis en af jer går bort. Det er netop derfor, det er den mest anvendte form for særeje i Danmark.
For at skabe de bedste forudsætninger for den længstlevende ægtefælle, kan I vælge at kombinere ægtefællebegunstigende kombinationssæreje med et testamente. På den måde kan I sikre, at ægtefællen arver mest muligt, mens børnenes arv begrænses til den såkaldte tvangsarv. Uden et testamente arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af formuen, mens børnene deler resten. Med et testamente kan børnenes andel reduceres til deres andel af tvangsarven, så de kun arver 12,5 % af formuen.
Eksempel
Lad os sige, at ægtefællerne Anders og Sofie har indgået en ægtepagt om ægtefællebegunstigende kombinationssæreje og samtidig oprettet et testamente, hvor Sofie begunstiges. Anders har en formue på 1.000.000 kr., og Sofie har en formue på 500.000 kr.
Hvis det er relevant for jer at have særeje på hele eller dele af jeres fælles formue - uanset om det gælder fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje - så kan I nemt og hurtigt oprette en ægtepagt online med Legal Desk.
Når I har udfyldt formularen og betalt for ægtepagten, får I straks adgang til dokumentet. Ægtepagten med fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje bliver gyldig, når I begge har underskrevet og tinglyst ægtepagten.
At have særeje betyder, at din formue ikke skal deles med din ægtefælle ved separation, skilsmisse og eventuelt død, afhængigt af typen af særeje. Du kan sammensætte særeje på flere måder og selv vælge, hvor stor en del af din formue der skal være særeje.
Delingsformue betyder, at ægtefællernes formue deles ligeligt ved separation, skilsmisse eller dødsfald.
For at undgå ulemperne ved delingsformue og sikre, at hver ægtefælle bevarer sin egen formue, især hvis der er stor forskel på formuerne. Det kan også være, at en af jer har en virksomhed eller arvestykker, som i vil beholde for jer selv.
For at få særeje skal du og din ægtefælle oprette en ægtepagt om særeje.
Det skyldes, at når du og din partner bliver gift, får i automatisk formuefællesskab. Det betyder, at jeres samlede formue deles ligeligt ved separation, skilsmisse eller død. Med en ægtepagt om særeje kan i stedet bestemme, at hele eller dele af jeres formuer ikke skal deles ligeligt ved ægteskabets ophør.
Forskellen ligger i udfaldet ved dødsfald, og ikke ved skilsmisse. Ved både fuldstændigt særeje og kombinationssæreje deles ægtefællernes formue ikke med den anden ægtefælle ved skilsmisse.
Fuldstændigt særeje er en fordel, hvis i har børn fra tidligere forhold, ønsker at begunstige andre arvinger, sikre specifikke ejendele eller hvis den ene ægtefælle har stor gæld.
Kombinationssæreje er en fordel, hvis der er en betydelig forskel mellem jeres formuer, og i ønsker at beskytte længstlevende ægtefælle økonomisk ved dødsfald.
Det er en ordning i form af kombinationssæreje, hvor ægtefællernes formuer ikke skal deles ved skilsmisse eller separation. Når en ægtefælle afgår ved døden, bliver længstlevendes formue fuldstændigt særeje, mens afdødes formue bliver delingsformue og deles med længstlevende.
Ja, ægtefæller kan vælge at begrænse deres ægtepagt med særeje til specifikke aktiver som arv, en virksomhed, ejendele erhvervet før ægteskabet eller noget fjerde.
Ved fuldstændigt særeje deles formuerne ikke ved dødsfald, og hver ægtefælle beholder sin egen formue.
Kombinationssæreje kan sammensættes på flere måder, men en populær måde er, at den førstafdødes formue bliver til delingsformue, mens længstlevendes formue bliver fuldstændigt særeje. Det betyder, at førstafdøde skal dele sin formue ligeligt med den længstlevende ægtefælle, så 50% af formuen går til længstlevende, og 50% falder i arv (hvor ægtefællen har ret til en vis andel). Den længstlevende ægtefælle skal ikke dele sin egen formue.