Skilsmissesæreje

Hvad er skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje er en form for særeje, hvor de ejendele og aktiver, I hver især ejer, holdes uden for delingsformuen i tilfælde af separation og skilsmisse, men ikke ved dødsfald. Det betyder helt enkelt, at I ikke skal dele jeres respektive formuer, hvis ægteskabet ophører ved separation eller skilsmisse. 

Skilsmissesæreje oprettes ved at lave en såkaldt ægtepagt om særeje, der fastlægger hvordan jeres formuer skal fordeles, hvis I en dag går fra hinanden. I kan vælge, at hele jeres formue skal være omfattet af særejet, eller at det kun skal gælde for dele af formuen.

Hvad sker der ved dødsfald?

Hvis en af jer går bort, ophører skilsmissesæreje automatisk. Det vil sige, at de aktiver, der tidligere var beskyttet ved skilsmissesæreje, nu bliver en del af delingsformuen. Den samlede formue skal derfor først deles mellem den længstlevende ægtefælle og afdødes dødsbo, og derefter mellem de øvrige arvinger efter reglerne i arveloven.

Dette kan imidlertid få store økonomiske konsekvenser for den længstlevende ægtefælle. Den længstlevende risikerer nemlig at skulle dele en betydelig del af sin egen formue med afdødes arvinger, hvilket kan mindske vedkommendes økonomiske råderum og sikkerhed.    

Det er også årsagen til, at man i dag sjældent bruger skilsmissesæreje. I stedet anbefaler vi typisk, at der laves det, der hedder kombinationssæreje, som giver mere fleksibilitet. Efter videoen kan du læse mere om ulemperne ved skilsmissesæreje, og hvorfor kombinationssæreje i langt de fleste tilfælde er en bedre løsning.

Fordele og ulemper ved skilsmissesæreje 

Ved første øjekast kan skilsmissesæreje virke som en god løsning for ægtefæller, der ønsker at beskytte deres formuer ved en eventuel skilsmisse. Men selvom ordningen rummer visse fordele, har den også væsentlige ulemper, særligt ved dødsfald. Her gennemgår vi både fordelene og ulemperne ved skilsmissesæreje.

Fordele ved skilsmissesæreje

En af de største fordele ved skilsmissesæreje er, at hver ægtefælle beholder sin egen formue ved separation eller skilsmisse. Det kan være en stor fordel, hvis en af jer har en væsentligt større opsparing, ejer en virksomhed eller har modtaget arv, som ikke ønskes delt ved et eventuelt brud. 

I visse tilfælde kan skilsmissesæreje også gøre det muligt for den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo. Det kan give økonomisk tryghed, hvis den ene af jer går bort. Nogle vælger også at sidde i uskiftet bo som en form for økonomisk sikkerhedsnet, hvis der er bekymringer om, at den ene part måske primært er interesseret i den andens formue frem for ægteskabet.

Ulemper ved skilsmissesæreje

Selvom skilsmissesæreje kan være praktisk ved skilsmisse, medfører det ofte utilsigtede konsekvenser ved dødsfald. Som nævnt, ophører skilsmissesærejet nemlig når en af jer går bort, og jeres respektive formuer bliver herefter til delingsformue. Det betyder, at der ske en bodeling, hvor formuen deles mellem dødsboet og den længstlevende ægtefælle, før arven fordeles. Det er netop her, problemet med ordningen oftest opstår.  

Hvis den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo, for eksempel fordi den afdøde har særbørn, skal boet skiftes og afdødes formue deles med afdødes arvinger. Det kan føre til, at arven skal udbetales fra fælles aktiver, såsom den fælles bolig. I sådanne tilfælde kan den længstlevende blive stillet uheldigt, da arven kan blive fordelt på bekostning af dennes økonomiske sikkerhed. 

Eksempel:
Erik og Birgit har oprettet en ægtepagt om skilsmissesæreje. Birgit har en formue på 1.000.000 kr., og Erik har en formue på 200.000 kr. samt et særbarn fra et tidligere ægteskab, der ønsker at boet skal skiftes. Da Erik går bort, udgør deres samlede formue 1.200.000 kr. Skilsmissesærejet medfører, at der skal ske bodeling ved dødsfald, hvor hver ægtefælle får 600.000 kr. Herefter arver særbarnet halvdelen af Eriks formue, mens Birgit arver den anden halvdel. Efter skiftet ender Birgit med 900.000 kr., mens Eriks særbarn arver 300.000 kr. 

Et andet vigtigt aspekt er afdødes gæld. Inden arven fordeles, skal al gæld dækkes, hvilket sker ud fra den samlede formue. Den længstlevende ægtefælle risikerer derfor at skulle dele sin formue med den afdøde ægtefælles bo, som så vil gå til den afdøde ægtefælles kreditorer. Det betyder, at længstlevende kan ende med en mindre andel, hvis afdøde efterlader en stor gæld. 

Skilsmissesæreje kan også skabe økonomisk ubalance ved skilsmisse, hvis den ene ægtefælle har en langt mindre formue eller er hjemmegående uden indtægt. Det kan betyde, at denne ægtefælle står uden tilstrækkelig økonomisk kompensation, og dermed føre til økonomiske vanskeligheder efter skilsmissen.

Lav ægtepagt med kombinationssæreje

Kombinationssæreje ægtepagt - en bedre løsning

Med kombinationssæreje får I den samme beskyttelse ved skilsmisse, og undgår samtidigt de ulemper, der opstår ved skilsmissesæreje. Der findes flere måder at indrette kombinationssæreje på, og det kan derfor tilpasses efter jeres specifikke ønsker og behov, som du kan læse mere om her. 

Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje

For at sikre den længstlevende ægtefælles økonomi bedst muligt, anbefaler vi at lave en såkaldt ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Ved ægtefællebegunstigende kombinationssæreje skal ægtefællernes formue ikke deles ved skilsmisse, ligesom ved skilsmissesæreje. Den afgørende forskel kommer derimod til syne ved dødsfald. Her bliver den afdødes formue til formuefællesskab (delingsformue), mens dens længstlevendes formue bliver fuldstændigt særeje.

Den afdøde ægtefælle skal altså dele sin formue med den længstlevende ægtefælle, mens den længstlevende ægtefælle kan beholde hele sin formue. 

Eksempel:
Peter og Julie er gift og har oprettet en ægtepagt om kombinationssæreje. Peter har en formue på 800.000 kr. og Julie har en formue på 600.000 kr. Peter og Julie har et fællesbarn. Da Peter går bort, bliver hans formue til formuefællesskab og Julies formue bliver fuldstændigt særeje. Julie kan altså beholde hele sin formue på 600.000 kr. mens Peter formue skal deles med halvdelen (400.000 kr.) til Julie og den anden halvdel til Peters arvinger. Af arven efter Peter får fællesbarnet halvdelen (200.000 kr.) og Julie får den anden halvdel. Efter skiftet ender Julie altså med en formue på 1.200.000 kr. (600.000 kr. + 400.000 kr. + 200.00 kr.).

Hvis man overvejer at få en ægtepagt om skilsmissesæreje, så anbefaler vi klart, at man i stedet får lavet en ægtepagt om kombinationssæreje. I kan selv nemt lave en ægtepagt om kombinationssæreje med Legal Desk.

Sådan gør I jeres ægtepagt gyldig

Når I har udfyldt webformularen, og købt jeres ægtepagt om kombinationssæreje, modtager I den med det samme. For at gøre ægtepagten gyldig skal den, udover at underskrives og dateres af jer begge, også tinglyses. I kan selv tinglyse jeres ægtepagt – læs mere her i vores vejledning om tinglysning – eller I kan få Legal Desk til at ordne tinglysningen for jer. Ved at bruge Legal Desks tinglysningsservice skal I ikke gøre andet end at underskrive ægtepagten og tinglysningen. 

Nedenfor kan I se den samlede pris for en ægtepagt med tilkøb af Legal Desk tinglysningsservice: