Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk
Testamente
dit dokument oprettes ...
10 - 15
Det tager 10 - 15 i reelt tidsforbrug

Tvangsarv og særbørn

Tvangsarv er den del af din arv, der tilkommer dine tvangsarvinger, herunder dine biologiske børn. Et særbarn er et barn, som kun den ene ægtefælle eller samlever er forælder til. Men hvordan er særbørn stillet i forhold til fællesbørn, hvad angår arv? Bliv klogere med denne artikel og tag kontrollen over din arv med et testamente fra Legal Desk.

Hos LegalDesk

Pris: 649,-

Inkl. moms

Traditionel advokat

Spar kr. 3.500,-

Ift. traditionel advokat

Tidsforbrug

10 - 15 min.

I reelt tidsforbrug

Indholdsfortegnelse

Hvad er tvangsarv?

Tvangsarv er den del af din arv, der tilkommer tvangsarvingerne. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine børn. Disse skal arve efter dig og kan ikke blive gjort arveløse. Hvis du har tvangsarvinger, skal de sammenlagt arve minimum 25 pct. af den nettoformue, som du efterlader dig. Hvis du både har ægtefælle og børn, er din ægtefælle berettiget til halvdelen af tvangsarven, mens dine børn er berettigede til den anden halvdel.

Eksempel: Lotte afgik ved døden den 29. juni 2015. Hun efterlod sig 1.900.000 kr. i nettoformue, som skal fordeles blandt arvingerne. Hun har fraveget arveloven ved at oprette et testamente, hvori hendes tvangsarvinger begrænses til deres tvangsarv og dermed kun skal arve 25 pct. af arven. Beløbet, som skal fordeles mellem tvangsarvingerne, er derfor 475.000 kr.

Lotte havde Niels som ægtefælle og to børn kaldet Trine og Thomas. Niels er berettiget til at modtage 12,5 pct. af arven, som er halvdelen af tvangsarven, mens Trine og Thomas skal dele den anden halvdel af tvangsarven og dermed modtager 6,25 pct. af arven hver.

Niels kommer således til at arve 237.000 kr. efter Lotte, mens Trine og Thomas arver 118.750 kr. hver. Resten af hendes arv har hun testamenteret til sin bror, Martin, der ellers ikke ville have arvet ifølge arveloven.

Hvad er særbørn?

Et særbarn er et barn, som kun den ene af to ægtefæller eller samlevere er forælder til. Hvad angår arv, så er et særbarn ikke stillet på samme måde som et fællesbarn. Det skyldes, at det efter arveloven kun er ens biologiske børn, der skal arve efter en. Hvis du er biologisk forælder til særbarnet, så vil vedkommende være din tvangsarving. Hvis særbarnet derimod er din ægtefælles eller samlevers biologiske barn, vil særbarnet ikke være din tvangsarving.

Hvad skal jeg gøre for, at mit særbarn kan arve efter mig?

Hvis du ønsker, at dit særbarn skal arve efter dig, skal du oprette et testamente, hvor du tilkendegiver, at særbarnet skal arve efter dig. I testamentet kan du beslutte, at særbarnet skal begunstiges, så vedkommende arver efter dig på samme vilkår som dine biologiske børn. Hvis du ikke opretter et testamente, vil særbarnet ikke komme til at arve efter dig i tilfælde af dit dødsfald.

Hvordan begrænser jeg arven til et særbarn mest muligt?

Hvis du og din ægtefælle eller samlever har et ønske om at begrænse arven til et særbarn, så de udelukkende arver deres tvangsarv, kan I tilvælge dette med et testamente.

Uden et testamente vil særbarnet udelukkende arve efter den af jer, som er den biologiske forælder. Hvis særbarnets anden biologiske forælder eksempelvis er meget velhavende, kan det give mening at begrænse arven yderligere, således at den af jer, som er særbarnets biologiske forælder også begrænser arven til kun at være tvangsarv.

Det betyder, at særbarnet begrænses til kun at modtage tvangsarven på 12,5 pct., da den anden halvdel af tvangsarven på 25 pct. går til den overlevende ægtefælle. Hvis der er tale om flere særbørn, der alle skal begrænses til deres tvangsarv, skal de deles om andelen på 12,5 pct.. Hvis parten med særbørn efterlader sig en større formue, kan tvangsarven yderligere begrænses beløbsmæssigt til 1.450.000 kr. (2024).

Eksempel: Bettina og Peter bliver gift i 2015 og medbringer begge et barn fra tidligere ægteskaber. Bettinas biologiske barn hedder Gertrud, og Peters biologiske barn hedder Anders. Anders arver i 2019 en kæmpe formue efter hans afdøde mor, og han er derfor økonomisk sikret resten af sit liv.

I 2022 bliver Peter meget syg, og han vil derfor udarbejde et testamente. Idet Bettinas formue er meget lille, vil han gerne tilgodese Bettina og Gertrud mest muligt, og Anders mindst muligt. Gennem et testamente vælger han derfor at begrænse Anders’ arv til tvangsarven og i øvrigt fastsætte en beløbsbegrænse på tvangsarven på 1.450.000 kr. (2024).

Kort herefter afgår Peter ved døden og efterlader sig en nettoformue på 15.000.000 kr. 25 pct. af nettoformuen, altså 3.750.000 kr., er tvangsarv, der som udgangspunkt skal deles med den ene halvdel til Bettina og den anden til Anders. Anders står således til at modtage 1.875.000 kr., men fordi, at Peter har indsat en beløbsgrænse, modtager Anders kun 1.450.000 kr., mens hele den resterende arv på 13.640.000 kr. fordeles mellem Bettina og Gertrud.

Begræns arv til særbørn med et testamente

Hvis du gerne vil begrænse enten dine eller din partners særbørn til deres tvangsarv, kan det nemt gøres med et testamente. Med Legal Desk kan du endda klare det hele online! Udfyld blot vores formular, betal og modtag straks herefter dit testamente – klar til at blive underskrevet foran en notar. Du skal dog være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift på 300 kr.

Du kan læse mere om vores testamente her eller gå i gang med formularen ved at klikke ‘Lav testamente nu’ nedenfor.

Testamente

Tag kontrol over din arv

Få styr på papirarbejdet på 10 minutter

Udfyld og modtag straks

Vi hjælper dig hele vejen

100% tilfredshedsgaranti

Mere end 230.000 tilfredse kunder

Kun 649,-

Inkl. moms

Lav testamente nu

Spar 3.500,- ift. traditionel advokat