Hvornår er aftaler juridisk gyldige?

Skal der bare være en underskrift for at gøre en aftale juridisk gyldig?

For at en aftale bliver juridisk gyldig, kræver det i de fleste tilfælde kun, at aftalens parter underskriver aftalen. Aftalens parter er de personer, aftalen vedrører, og dermed de personer aftalen binder. Aftalens parter kan være to parter, som for eksempel i en aftale om at låne penge (gældsbrev). Aftalen kan også gælde én part som for eksempel ved en erklæring om at give en gave (gavebrev).

Der vil altså som udgangspunkt ikke være krav om, at aftalen laves på noget specielt papir, skal have et stempel eller lignende for at være gyldig. Der er dog visse aftaler, som kræver mere end en underskrift for, at de bliver juridisk gyldige.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvilke aftaler kræver mere for at blive juridisk gyldige?

De aftaler/dokumenter, der kræver mere end en underskrift for at være juridisk gyldige, er listet op nedenfor:

1. Tinglysning

Tinglysning er et offentligt register, hvor visse aftaler og ejerforhold skal registreres for at blive gyldige. Dette gælder for følgende typer af aftaler/dokumenter:

• Ægtepagter mellem ægtefæller
• Aftaler om fast ejendom
• Aftaler om sikkerhed for kreditorer
• Aftaler om værgemål
  Du kan læse mere om, hvordan du tinglyser en ægtepagt i vores vejledning om tinglysning af ægtepagt her.

2. Underskrift foran notar

En notar er en offentlig embedsmand, der er ansat ved de lokale retter. Nogle dokumenter skal underskrives foran en notar for at blive gyldige, hvilket gælder følgende typer aftale/dokumenter:

• Testamenter
• Fremtidsfuldmagter
• Visse dokumenter, der skal bruges i udlandet

Du kan læse mere om notarer og det praktiske i vores vejledning til notar. Du kan selv nemt og hurtigt lave testamenter for enlige, testamenter for ugifte samlevende og testamenter for ægtefæller eller fremtidsfuldmagter med Legal Desk.

3. Registrering ved offentlige myndigheder

Der er visse dokumenter, der skal registreres ved en offentlig myndighed (udover Tinglysningsretten), for at aftalens indhold bliver juridisk gyldigt.

Et eksempel på en sådan myndighed er Erhvervsstyrelsen, hvor man via Virk.dk kan registrere de beslutningsreferater, der danner grundlag for ændring i kapitalselskaber.

Du kan læse mere om, hvordan du registrerer et selskab ved Erhvervsstyrelsen i vores vejledning om selskabsregistrering her. Med Legal Desk kan du nemt og hurtigt selv stifte et iværksætterselskab (IVS), anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S).

Kan alle aftaler håndhæves, når gyldighedsbetingelserne er opfyldt?

Selvom en aftale er gyldigt indgået, kan den ikke opretholdes, hvis den strider imod lovgivningen. Det kan eksempelvis være en låneaftale med urimeligt høje renter (åger), eller en aftale om køb af ulovlige varer såsom narkotika. Det kan også dreje sig om en aftale med en forbruger, hvor forbrugeren fraskriver sig forbrugerrettighederne. Aftaler der strider mod loven, vil altså ikke kunne opretholdes.

Skal juridiske dokumenter laves af advokater?

Der er ikke noget krav om, at aftaler eller dokumenter skal laves af advokater for at være gyldige. Advokater er dog bekendt med loven, og ved hvordan man laver aftaler. Derfor kan det være en god idé at gå til en advokat eller bruge Legal Desk, hvor alle dokumenterne er lavet af advokater. 

Kan jeg selv lave juridisk gyldige aftaler?

Du kan sagtens selv lave aftaler eller dokumenter, der er juridisk gyldige, hvis ovenstående krav er opfyldt. Indholdet i aftalerne eller dokumenterne er dog meget vigtigt for, at det er juridisk gyldigt, derfor kan det være en fordel at bruge en service som Legal Desk. Med Legal Desk kan du nemt og hurtigt selv lave dine juridiske dokumenter, uanset om du skal bruge en låneaftale, ægtepagt eller stifte et selskab.