Regnskabsår

Hvad er et regnskabsår?

Uanset om det drejer sig om et ApS eller A/S, så er du forpligtet til at føre og indberette regnskab for selskabet. Modsat er det ikke et krav, at der udarbejdes regnskab for enkeltmandsvirksomheder, der ikke betragtes som selskaber, men du kan dog vælge at gøre det alligevel, da det kan give adgang til skattemæssige fordele.

Selskabets regnskab føres over 12 måneder ad gangen og kaldes for et regnskabsår. Det, du indberetter i slutningen af regnskabsåret, kaldes derfor for et årsregnskab. Typisk vil regnskabsåret følge kalenderåret (1. januar - 31. december), men det kan også være en skæv periode (f.eks. 1. juli - 30. juni) – dette fastsættes i selskabets vedtægter ved stiftelsen.

Selskabsejerne kan altså frit bestemme rammerne for regnskabsåret – med én undtagelse. Hvis selskabet er del af en koncern når det bliver stiftet, typisk defineret ved, at selskabet enten har et moder- eller datterselskab, så skal alle selskaber i koncernen have samme regnskabsår.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvad er et forlænget regnskabsår?

Når du stifter dit selskab og skal fastsætte perioden for dit første regnskabsår, kan det vare helt op til 18 måneder. Det kan f.eks. være relevant, hvis du stifter dit selskab sidst på året og gerne vil have, at regnskabsåret fremadrettet følger kalenderåret.

Eksempel: Jakob stifter sit selskab den 1. august 2018 og vil gerne have, at regnskabsåret skal løbe fra den 1. januar - 31. december 2019. Det betyder, at Jakob først skal indberette sit årsregnskab den 31. december 2019, da selskabets første regnskabsår dermed er 17 måneder. De efterfølgende regnskabsår vil nu følge kalenderåret.

Størstedelen af alle selskaber vælger, at regnskabsåret skal følge kalenderåret (1. januar - 31. december). Når du stifter dit selskab med Legal Desk, så beregner vores system automatisk længden på det første regnskabsår ud fra det, du indtaster, så du får det længst mulige regnskabsår det første år.

Du kan med Legal Desk selv stifte dit eget anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S).

Vær opmærksom på de “farlige” regnskabsår

Hvis man stifter en virksomhed mellem 1. november og 1. marts og vælger et forlænget regnskabsår på op til 18 måneder, vil man ramme et såkaldt “farligt” regnskabsår.

Udfordringen ved de ‘farlige’ regnskabsår opstår på grund af en teknisk begrænsning i SKAT’s system. Hvis det første regnskabsår indholder 1. april to gange (på grund af det forlængede regnskabsår), giver det nemlig udfordringer for SKAT’s system – og derfor skal der indleveres to separate selvangivelser. Dette betyder også, at første indkomstår skal indberettes, før virksomheden muligvis har udarbejdet en årsrapport. 

For at undgå denne tekniske udfordring anbefales det at vælge et regnskabsår, der ikke indeholder 1. april to gange. Det betyder, at man bør undlade at vælge et forlænget regnskabsår, der slutter i april, maj, juni, juli eller august. Så vil din virksomhed undgå at skulle indsende to separate selvangivelser og sikre korrekt rapportering til SKAT.

Hvordan ændrer jeg mit regnskabsår?

Hvis selskabsejerne senere ønsker at omlægge regnskabsåret, er der nogle særlige betingelser, de skal opfylde. Disse betingelser er fastsat i årsregnskabsloven for at sikre, at regnskabsåret ikke omlægges fra det ene år til det andet. Du kan læse mere herom i denne artikel.

Hvad indeholder et årsregnskab?

Årsregnskabet er et regnskab over selskabets økonomiske status og skal som minimum indeholde følgende:

• Resultatopgørelse (selskabets indtægter og udgifter)

• Balance (selskabets aktiver og passiver)

• Eventuelle noter (ledelsens beretning om selskabets aktiviteter gennem året)

Du kan læse mere om, hvad et årsregnskab er og skal indeholde her.

Hvis du har brug for hjælp til at føre årsregnskab, kan du med fordel prøve det brugervenlige regnskabsprogram e-conomic gratis i 90 dage. Læs mere her.

Hvordan indberetter jeg mit årsregnskab?

Alle selskaber skal indsende deres årsregnskab til Erhvervsstyrelsen og i visse tilfælde, skal årsregnskabet revideres og påtegnes af en revisor. Det er dog ikke alle selskaber, der har revisionspligt. Du kan finde ud af, om dit selskab har revisionspligt her.

Du kan udarbejde dit årsregnskab ved at logge på Erhvervsstyrelsens indberetningsportal Regnskab 2.0 Basis med NemID eller digital signatur. Her indtaster du de påkrævede regnskabsoplysninger i formularen, hvorefter du kan printe dit årsregnskab ud i pdf-format. Du kan også få hjælp af en revisor eller bogholder til opsætning af selskabets årsregnskab.

Når årsregnskabet er udarbejdet, skal det godkendes på en generalforsamling af mindst halvdelen af generalforsamlingen og underskrives af selskabets ledelse, dirigenten og selskabets revisor, hvis selskabet har revisionspligt. I den forbindelse skal du bruge et beslutningsreferat – det kan du lave med Legal Desk her.

Når årsregnskabet er godkendt og underskrevet, skal du igen logge på Erhvervsstyrelsens indberetningsportal. Her kan du finde det tidligere udarbejdede årsregnskab frem igen og indberette det til Erhvervsstyrelsen. Hvis du fortsat ønsker at læse mere om processen, kan du gøre det her.

Lav selskabsændringer med Legal Desk

Uanset om dit selskab skal ændre navn, oprette bestyrelse eller have nye vedtægter, kan du nemt og hurtigt foretage ændringen med Legal Desk. Vi har samlet det hele i én formular, så du frit kan vælge, hvilke selskabsændringer, du vil gennemføre – prisen er den samme, uanset hvor mange ændringer, du vælger at gennemføre på én gang.

Vælg frit mellem følgende selskabsændringer:

• Godkendelse af årsrapport (ordinær generalforsamling)
• Nye vedtægter
• Ændring af selskabsnavn og/eller binavn(e)
• Ændring af selskabets formål, direktion, tegningsregel, revision eller regnskabsår
• Opret, afskaf eller ændre i bestyrelse

Når du har betalt og modtaget dine dokumenter, sørger vi for at registrere ændringerne hos Erhvervsstyrelsen inden for ca. 48 timer på hverdage, så snart at beslutningsreferatet er underskrevet.