Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

14. december 2022

Selskabskapital

Når du stifter et kapitalselskab, er du nødt til at foretage et indskud, som er det beløb, du hæfter begrænset for. Det vil sige, at det udelukkende er dit indskud, du risikerer at miste, hvis dit selskab f.eks. går fallit. Bliv klogere på, hvad selskabskapital er, og hvilke krav, der er til selskabskapital i denne artikel.

Hvad er selskabskapital?

Selskabskapital er det indskud, du som kapitalejer foretager, når du stifter dit kapitalselskab (ApS eller A/S). Du hæfter kun begrænset for dette indskud, hvilket vil sige, at det udelukkende er indskuddet, du vil miste, hvis dit selskab f.eks. går fallit. I tilfælde af selskabets likvidation – hvilket betyder, dit selskab opløses frivilligt – anvendes selskabskapitalen til dækning af selskabets kreditorer.

Du hæfter dog, uanset om selskabskapitalen er indbetalt eller ej, hvilket har betydning, hvis du har valgt at indbetale selskabskapitalen løbende. Dette er dog kun relevant, hvis du skal stifte et A/S. Det skyldes, at du som minimum skal indbetale 25 % af selskabskapitalen og ikke under 40.000 kr., hvilket i forvejen er minimumsindskuddet for at stifte et ApS.

Du kan kun ændre på selskabskapitalens størrelse ved at foretage en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Krav til selskabskapital

Aktieselskaber (A/S’er) skal have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber (ApS’er) skal have en selskabskapital svarende til mindst 40.000 kr. 

Aktie- og anpartskapitalen kan også være mere end henholdsvis 400.000 og 40.000 kr., men i så fald skal det fremgå af vedtægterne, ligesom enhver senere ændring af selskabskapitalen også medfører, at selskabets vedtægter skal opdateres.

Selskabskapitalen angives enten i DKK eller EUR.

Opret dit selskab med Legal Desk 

Du kan nemt og hurtigt oprette dit eget kapitalselskab med Legal Desk. Vores online formular guider dig sikkert igennem hele oprettelsesprocessen, hvad enten du drømmer om et ApS eller A/S!

Vi tilbyder også at klare hele registreringen hos Erhvervsstyrelsen for dig, hvor vi sørger for, at du får et CVR-nummer og selskabskapitalen bliver godkendt.

Læs mere om kapitalselskaber og stift dit eget lige her