Ægtepagt om særeje

Hvad er særeje?

Når I bliver gift, indtræder I automatisk i et formuefællesskab, også kendt som delingsformue. Det betyder, at I som ægtefæller skal dele jeres samlede formue ligeligt imellem jer, hvis ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller dødsfald. 

Hvis I ønsker at undgå denne opdeling, kan I oprette en ægtepagt om særeje, hvor I fastlægger, hvornår jeres formuer skal være fritaget fra delingsformuen. I kan dermed aftale, at alt, hvad hver ægtefælle ejer, skal være særeje, eller at det kun skal gælde for bestemte ejendele eller beløb. På den måde får I større kontrol over, hvem der ejer hvad, hvis ægteskabet skulle ophøre en dag. 

Typer af særeje

Der findes flere forskellige former for særeje. Heriblandt er de mest anvendte fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. Typen af særeje har afgørende betydning for, hvordan jeres formuer bliver behandlet, hvis ægteskabet ophører. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvilken løsning der passer bedst til jeres behov og livssituation - både nu og på længere sigt. 

Fuldstændigt særeje

Hvis I opretter fuldstændigt særeje, skal formuen hverken deles mellem jer ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Det betyder, at I hver især beholder hver jeres formue, hvis ægteskabet ophører. Fuldstændigt særeje ændrer dog ikke på arveretten mellem jer. Den længstlevende ægtefælle arver stadig efter den ægtefælle, der først går bort, og førstafdødes formue fordeles blandt arvingerne efter arvelovens regler. 

Hvis I laver en ægtepagt om fuldstændigt særeje, bør I dog være opmærksomme på, at den længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo med midler, der er særeje. Boet skal derfor altid skiftes med afdødes børn ved dødsfald. Det kan betyde, at den længstlevende kan risikere at skulle sælge den fælles bolig eller andre ejendele for at udbetale arv.

Eksempel: Bertram og Anne er gift og har et fællesbarn, Mathias. De opretter en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Bertram har en formue på 1 mio. kr., og Anne har 500.000 kr. Ved en eventuel skilsmisse eller separation beholder de hver deres formuer uden deling. Ved dødsfald fordeles den afdøde ægtefælles formue mellem arvingerne: halvdelen til ægtefællen og halvdelen til Mathias.

Skilsmissesæreje

Med skilsmissesæreje skal formuen ikke deles i tilfælde af skilsmisse eller separation. Ved dødsfald ophører skilsmissesærejet og bliver i stedet til delingsformue. Hvis én af jer går bort, vil der således stadig ske ligelig bodeling af alle jeres ejendele. 

Selvom skilsmissesæreje ofte forbindes med en vis tryghed i tilfælde af skilsmisse, kan det også medføre væsentlige ulemper i praksis. En af de største ulemper ved skilsmissesæreje er, at det potentielt kan føre til en række utilsigtede økonomiske konsekvenser når den ene ægtefælle dør. Den længstlevende ægtefælle kan nemlig blive dårligere økonomisk stillet, hvis den førstafdøde har en mindre formue eller efterlader gæld. Dette skyldes, at den længstlevende skal dele sin formue med afdødes eventuelle arvinger og/eller kreditorer. Konsekvensen heraf er, at en stor del af formuen risikerer at “gå tabt”, hvorfor vi i høj grad kan anbefale kombinationssæreje som et bedre alternativ. 

Eksempel: Bertram og Anne er gift og har ingen fællesbørn. Bertram har dog et særbarn, Mathias, fra et tidligere forhold. De opretter en ægtepagt med skilsmissesæreje. Bertram har en formue på 1 mio. kr., mens Anne har 500.000 kr. Hvis Bertram går bort, skal deres samlede formue på 1.500.000 kr. deles -  750.000 kr. til Anne og 750.000 kr. til boet.  Bertrams 750.000 kr. falder herefter i arv, hvor Anne og Mathias arver 375.000 kr. hver. Til sidst står Anne med 1.125.000 kr. (750.000 kr. + 375.000 kr.), og Mathias står med 375.000 kr.

Du kan læse vores uddybende artikel om skilsmissesæreje her

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje kombinerer fordelene ved fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje, hvilket gør det til en populær løsning blandt mange ægtefæller. Med denne form for særeje beholder I hver især jeres formue i tilfælde af skilsmisse, mens den længstlevende ægtefælle eller arvinger tilgodeses ved dødsfald. En af de klareste fordele er, at kombinationssærejet kan skræddersys til netop jeres behov. Oftest fungerer det sådan, at den afdødes formue bliver delingsformue, mens den længstlevendes forbliver fuldstændigt særeje. 

Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje

Den mest anvendte løsning er ægtefællebegunstigende kombinationssæreje - og det er også denne type, I får når I laver jeres ægtepagt om kombinationssæreje med Legal Desk. Med ægtefællebegunstigende kombinationssæreje prioriteres den længstlevende ægtefælles økonomiske tryghed. Afdødes formue bliver delingsformue og deles ligeligt med den længstlevende ægtefælle og eventuelle arvinger, mens længstlevende fortsat har fuldstændigt særeje, der ikke skal deles med afdødes arvinger. 

Arvebegunstigende kombinationssæreje

En anden løsning kan være arvebegunstigende kombinationssæreje, særligt hvis I ønsker at tilgodese jeres særbørn økonomisk. Her prioriteres arvingers økonomiske andel, hvis den ene ægtefælle skulle gå bort. Det kan eksempelvis ske ved at give den ægtefælle, som har børn fra et tidligere forhold, fuldstændigt særeje.

Se hvordan Legal Desk virker 

Hvilken type særeje skal vi vælge?

Mange tror, at en ægtepagt kun handler om at sikre sig selv i tilfælde af skilsmisse, men den kan være mindst lige så vigtig ved dødsfald. Derfor er det relevant at overveje, hvad der skal ske, hvis en af jer går bort. Valget mellem fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje har nemlig stor betydning i den situation. 

I langt de fleste tilfælde vil kombinationssæreje være den mest fleksible og fordelagtige løsning, da det giver jeg mulighed for at begunstige hinanden mest muligt.

Kombinationssæreje er typisk en bedre løsning, hvis:

• I ønsker at sikre hinanden bedst muligt økonomisk ved at prioritere længstlevendes økonomiske tryghed i tilfælde af dødsfald. 
• Der er stor forskel på jeres formuer, og I vil undgå at skulle dele i tilfælde af skilsmisse eller separation.

Fuldstændigt særeje er typisk en bedre løsning, hvis:

• En eller begge af jer har særbørn, som I ønsker at tilgodese på bekostning af ægtefællens del af arven. 
• I har særlige ejendele eller aktiver i jeres respektive formuer (fx arv eller en virksomhed), som I ikke ønsker at skulle dele med hinanden. 
• En af jer har en stor gæld, og I ønsker at denne ægtefælle arver mindst muligt, således at arven ikke primært havner hos den forgældede ægtefælles kreditorer. 

Hvis nogle af de ovenstående forhold gør sig gældende for jer, bør I også overveje at oprette et testamente. En ægtepagt bestemmer nemlig ikke, hvordan arven fordeles - det gør arveloven eller et testamente, hvis I har oprettet dette. Det kan også være relevant med et arveafkald, eksempelvis hvis den ene ægtefælle har stor gæld.

Læs mere om arveafkald og testamenter her

Hvad kan være særeje? 

I bestemmer selv, hvilke ejendele, aktiver eller beløb, der skal gøres til særeje i jeres ægtepagt. Særejet kan enten gælde alt, hvad hver ægtefælle ejer, eller begrænses til specifikke ejendele, såsom:

• Penge på bankkonti
• Ejendomme
• Virksomheder
• En arv eller gave
• Biler og andre værdigenstande

Denne form for delvis særeje er en udbredt løsning, som giver mulighed for at afgrænse særejet til netop de områder, der er vigtigst for jer - hvad end det gælder en Lotto-gevinst eller en antik vase.

Det er også muligt at gøre gæld til særeje, så den ene ægtefælle ikke “overtager” den andens gæld i tilfælde af skilsmisse. Særejet kan både omfatte gæld, som I har stiftet, inden ægteskabets indgåelse og gæld, som I respektivt stifter sammen under ægteskabet. På denne måde kan I sikre, at det kun er jeres formuer, der skal deles ved skilsmisse, hvorimod jeres gæld vil være særeje og derfor ikke indgå i delingen.

Hvad kan særeje være? Læs mere her

Deling af pensioner

Når det drejer sig om deling af pension ved skilsmisse eller separation, gælder der nogle andre regler for særeje. I visse tilfælde er det dog også muligt at medtage dem i en ægtepagt. Det kan du heldigvis blive klogere på i vores uddybende artikel, der forklarer, hvordan I laver en ægtepagt om deling af pension. 

Gør arv og gaver til særeje

Du kan også gøre arv til særeje, hvis du vil sikre, at arven som du efterlader, udelukkende går til dine børn eller arvinger, uanset om de har oprettet en ægtepagt eller ej. Det kræver dog, at du opretter et testamente, hvori du fastlægger, at arven efter dig er særeje. 

Du kan ligeledes gøre gaver til særeje, og sikre dig, at din gave ikke bliver delt med modtagerens ægtefælle i tilfælde af, at deres ægteskab ophører. Ved at oprette et gavebrev kan du bestemme, at gaven skal være særeje.

Du kan læse mere om, hvordan du kan gøre gaver eller arv til særeje her

Opret ægtepagt om særeje med Legal Desk

I kan oprette særeje ved at udfylde vores ægtepagt med særeje i en online formular - det tager cirka 15 minutter. I formularen stiller vi jer en række spørgsmål, og først når I er tilfredse med jeres svar, bliver I sendt videre til betaling. Når I har betalt for jeres dokument, modtager I det straks. Herefter skal I begge underskrive ægtepagten, hvilket I nemt og sikkert kan gøre med MitID.

Det er altid et krav, at en ægtepagt tinglyses for at blive gyldig. I kan vælge selv at sørge for tinglysning af ægtepagt ved at følge denne vejledning - eller I kan vælge at lade os sørge for det. Uanset hvem der foretager tinglysningen, skal der betales et gebyr til det offentlige på 1.850 kr. (2025).