Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk
Ægtepagt
dit dokument oprettes ...
10 - 15
Det tager 10 - 15 i reelt tidsforbrug

Hvad kan jeg gøre til særeje?

Der opstår til tider tvivl om, hvad man præcist kan gøre til særeje med en ægtepagt. I denne artikel beskriver vi, hvad man kan gøre til særeje, og hvordan man i praksis laver en ægtepagt med særeje. I kan også oprette jeres egen ægtepagt på 15 minutter - vi sørger for tinglysning. Nemt og hurtigt.

Hos LegalDesk

Pris: 899,-

Inkl. moms

Traditionel advokat

Spar kr. 4.000,-

Ift. traditionel advokat

Tidsforbrug

10 - 15 min.

I reelt tidsforbrug

Indholdsfortegnelse

Hvad er særeje?

Når I gifter jer, får I automatisk formuefællesskab (også kaldet fælleseje). Dette gælder altid, medmindre I laver en ægtepagt om særeje. Formuefællesskab betyder, at I som ægtefæller skal dele jeres formuer, hvis I bliver separeret, skilt eller hvis den ene af jer afgår ved døden. Hvis I laver en ægtepagt om særeje, betyder det, at alt dét, I gør til særeje, ikke skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse og i nogle tilfælde død - afhængigt af hvilken særejeform, I vælger. Der findes tre former for særeje: fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og skilsmissesæreje.

Fuldstændigt særeje

Hvis I vælger fuldstændigt særeje, skal det, som I gør til særeje (kaldet aktiver eller formuer), hverken deles i tilfælde af skilsmisse eller ved død. Det betyder, at I hver især beholder det, som I havde med jer ind i ægteskabet, så at sige. Fuldstændigt særeje sikrer nemlig, at aktiver eller formuer ikke skal deles med ægtefællen, før det overføres som arv enten i henhold til de almindelige arveregler eller et testamente. Det er desuden værd at vide, at aktiver, der er fuldstændigt særeje, ikke indgår i et uskiftet bo. Dette kan have konsekvenser for den længstlevende ægtefælle. Såfremt man ønsker at sikre den længstlevende ægtefælle, kan kombinationssæreje være en mulighed.

Læs mere om fuldstændigt særeje her

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje indebærer, at aktivet kun er særeje i tilfælde af skilsmisse. Ved skilsmisse bliver aktivet derfor undtaget fra bodelingen, mens det i tilfælde af død deles mellem den længstlevende ægtefælle og afdødes dødsbo.  Skilsmissesæreje er hensigtsmæssigt, såfremt I ønsker at have formuefællesskab, men samtidig ønsker at sikre muligheden for at beholde hele eller dele af jeres individuelle formuer i tilfælde af skilsmisse.

Læs mere om skilsmissesæreje her

Kombinationssæreje 

Kombinationssæreje er en sammensætning af fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Vælger I kombinationssæreje, har I særeje ved separation og skilsmisse (kendt som skilsmissesæreje). Denne form for særeje kan i visse situationer blive til fuldstændigt særeje ved en ægtefælles død. Dette indebærer en aftale om, at 1. fuldstændigt særeje kun vil gælde, såfremt en bestemt ægtefælle dør først, eller 2. det kun vil gælde for skilsmissesærejet for enten den førstafdøde ægtefælle eller den længstlevende ægtefælle.

Læs mere om kombinationssæreje her                            

Med Legal Desk kan I nemt og hurtigt oprette en ægtepagt, der bestemmer særejets omfang. I kan gratis gå i gang med formularen ved at trykke på 'Start dokument' øverst her på siden. På den måde kan I få en fornemmelse for, hvordan jeres ægtepagt skal se ud, før I betaler.

Opret jeres ægtepagt med Legal Desk her

Hvad kan gøres til særeje?

Det er helt op til jer, hvad I ønsker, der skal være særeje. Overordnet kan I gøre følgende til særeje:

Alt hvad I hver især ejer kan gøres til særeje

I kan vælge at alt, hvad I hver især ejer, skal være særeje. Dette betyder at alt, hvad I hver især ejede før ægteskabet, samt hvad I hver især erhverver i fremtiden, vil være jeres respektive særeje. 

I kan også vælge, at særejet kun skal gælde for det, I hver især ejede inden I indgik ægteskab. Det betyder, at alt hvad I hver især ejede før I blev gift, bliver jeres særeje, mens alt hvad I erhverver efter, at I er blevet gift, vil være jeres fælleseje. 

Eksempel: Mette og Peter er ægtefæller og har oprettet en ægtepagt, der omfatter alt, hvad de hver især har erhvervet inden indgåelse af ægteskab. Peter startede en virksomhed, før de blev gift og arvede herefter et sommerhus efter sine forældre et par år efter han blev gift med Mette. Virksomheden vil derfor være særeje, men sommerhuset ikke vil være særeje.

I kan også vælge at gøre alt til særeje, men vælge at et enkelt beløb skal være fælleseje. Dette kaldes også sumdeling, og kan være hensigtsmæssigt i tilfælde, hvor den ene ægtefælle har en langt større formue end den anden. I tilfælde af skilsmisse vil den ægtefælle med en mindre formue på den måde blive tilgodeset økonomisk.

Det er muligt at ophæve ægtepagten på et senere tidspunkt, hvis I ønsker dette. 

Bestemte ejendele og beløb kan gøres til særeje 

Hvis I ønsker, at særejet kun skal gælde for visse ejendele eller beløb, skal I specificere, hvilke ejendele eller beløb der er tale om for, at det kan identificeres. Det er normalt ikke noget problem, hvis det vedrører fysiske genstande, såsom en bil, et hus eller en båd.

Hvis I ønsker at gøre virksomheder eller pensionsordninger til særeje, kan I læse vores artikler om dette. 

I kan også vælge, at bestemte beløb skal være særeje, dette kaldes sumsæreje. Dette gøres typisk i tilfælde, hvor den ene ægtefælle har en større formue end den anden, eller hvis den ene ægtefælle har bidraget økonomisk mere til eksempelvis indskud i en fælles bolig.

Eksempel: Mette og Peter har købt et hus sammen. Peter har betalt hele indskuddet på 400.000 kr., med penge, som han arvede inden han blev gift med Mette. Mette og Peter opretter derfor en ægtepagt, som betyder, at Peter må tage 400.000 kr. ud som særeje, inden deres fælles formue deles, hvis Peter og Mette skulle blive skilt i fremtiden. 

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvornår bør særeje overvejes på dit hus?

Særeje på dit hus, kan i forskellige situationer være gavnlig:

  • Tidligere ejendomsbesiddelse: Hvis du allerede ejer ejendommen før ægteskabet, kan det være hensigtsmæssigt at etablere særeje for at opretholde ejendommens status som din personlige ejendom.
  • Betydelig ejendomsværdi: Hvis ejendommen har en betydelig værdi, ønsker du måske at sikre, at den forbliver din personlige ejendom i tilfælde af ægteskabets ophør.
  • Økonomisk ulighed: Hvis der er en betydelig forskel i økonomiske ressourcer mellem dig og din ægtefælle, kan særejet være en måde at beskytte ejendommen mod en eventuel formuedeling. 
  • Ejendommen er arvet: Hvis du har fået ejendommen i gave eller arvet denne, og gave- eller arvegiveren ikke har bestemt, at huset skal være særeje. 
  • Arveplanlægning: Hvis du ønsker at sikre, at ejendommen går videre til specifikke arvinger eller familiemedlemmer, kan særeje være en måde at sikre, at ejendommen forbliver i din families ejerskab.
  • Affektionsværdi: Hvis ejendommen har personlig værdi for dig, og du ønsker at ejendommen skal forblive hos dig og ikke deles. 

Gæld kan gøres til særeje

Det er også muligt at gøre hver jeres gæld til særeje. Der er flere måder at gøre dette på. Enten kan I gøre alt gæld, I hver især har til særeje. Det vil sige både gæld, I havde inden i blev gift, men også gæld I optager i fremtiden. I kan også vælge, at der skal være særeje for en specifik gæld, som for eksempel studiegæld eller gæld til en specifik kreditor såsom en bank eller en butik. På den måde kan I sikre, at det kun er jeres formuer, der skal deles mellem jer i tilfælde af skilsmisse, hvorimod jeres gæld vil være særeje og derfor ikke indgå i delingen.

Lav en ægtepagt med særeje online og nemt

I kan nemt og hurtigt lave en ægtepagt gennem Legal Desk. Udfyld formularen med jeres ønsker til særejet og modtag ægtepagten med det samme. I, du og din kommende ægtefælle, skal begge underskrive ægtepagten – dette kan I gøre digitalt. Herefter skal ægtepagten tinglyses for at blive gyldig. I kan enten selv stå for dette eller I kan lade os gøre det. Uanset hvem der sender ægtepagten til tinglysning, skal der betales et tinglysningsgebyr til det offentlige på 1.850 kr. Udfyld formularen nu og få jeres ægtepagt på plads i dag!  

Opret jeres ægtepagt her

Ægtepagt

Beskytter både dig selv og din ægtefælle

Få styr på papirarbejdet på 10 minutter

Nem oprettelse

Underskriv digitalt

100% tilfredshedsgaranti

+200.000 glade kunder

Kun 899,-

Inkl. moms

Opret ægtepagt

Spar 4.000,- ift. traditionel advokat