Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

22. november 2020

Quiz: Har du styr på arvereglerne?

Der hersker en del myter og forvirring omkring, hvordan arv fordeles, og hvad arv egentlig omfatter. Læs med her, og bliv bedre rustet til at træffe de rette beslutninger for dig og din familie.

1. Mikkel og Julie er gift og har to fællesbørn. Hvis Mikkel skulle gå bort, hvem får så arven?

A. Hele arven går automatisk til Julie

B. Arven deles mellem Julie og børnene

C. Hele arven går til børnene

Fordi Mikkel og Julie ikke har oprettet et testamente, er det arveloven der bestemmer, hvordan arven fordeles. Ifølge arveloven deles arven efter en ægtefælle ligeligt mellem længstlevende ægtefælle og livsarvinger. Det betyder, at Julie modtager halvdelen af arven efter Mikkel og børnene deler den anden halvdel af arven (25% til hver). Problemet ved dette er, at Julie risikerer at skulle udbetale børnenes arv umiddelbart efter Mikkels død. Det kan medføre, at Julie bliver nødt til at flytte fra den fælles bolig for at kunne udbetale arven, da hun ikke har pengene til at blive i boligen efter udbetaling af arven til børnene. Hvis man vil undgå sådan et scenarie, skal man oprette et testamente for ægtefæller.

2. Hvornår arver ugifte samlevende efter hinanden?

A. Kun når de opretter et testamente for ugifte samlevende

B. Når de har boet sammen i mindst to år eller har fået børn sammen

C. De vil aldrig arve efter hinanden, medmindre de gifter sig

Ugifte samlevende er ikke legal arvinger ifølge arveloven. Det betyder, at ugifte samlevende aldrig arver efter hinanden - kun hvis der oprettes et testamente for ugifte samlevende. Ugifte samlevende bliver dog anset for “nærmeste pårørende” i forhold til pensionsordninger, hvis de har boet sammen i mindst to år eller bor sammen og har eller venter barn. Du kan læse mere om nærmeste pårørende i vores artikel om arv og pension.

3. Susanne og Jens er gift og har ikke oprettet testamente. Jens har et barn fra et tidligere forhold, Elisa, og sammen har de fællesbarnet, Viggo. Hvis Susanne går bort, hvem arver så?

A. Børnene, Viggo og Elisa, deler arven med lige meget til hver

B. Jens arver det hele efter Susanne

C. Jens og Viggo deler arven med lige meget til hver

Arven fordeles, ifølge arveloven, mellem den længstlevende ægtefælle og livsarvinger. Da Elisa ikke er livsarving (barn) til Susanne, betyder det, at Jens og Viggo arver halvdelen hver som henholdsvis ægtefælle og livsarving. Arveloven anser ikke stedbørn (børn fra tidligere forhold) som livsarvinger og derfor vil Elisa ikke arve noget fra Susanne. Hvis man ønsker at et barn skal arve efter en stedforælder, skal det bestemmes i et testamente. Dette gælder både for ugifte samlevende og for ægtefæller.

4. Søren og Camilla er kærester (ugifte) og har sammen barnet, Mathias. De har boet sammen i tre år. Hvis Camilla går bort, hvem arver så?

A. Søren arver det hele

B. Arven deles i lige dele mellem Søren og Mathias

C. Mathias arver det hele

Ifølge arveloven anses ugifte samlevende ikke for legale arvinger, men det gør livsarvinger (børn) som skrevet. Det betyder, at da Søren og Camilla hverken er gift eller har oprettet testamente, går hele arven til Mathias, som den eneste legale arving. Ugifte samlevende bliver dog anset for “nærmeste pårørende” i forhold til pensionsordninger, hvis de har boet sammen i mindst to år eller bor sammen og har eller venter barn. Du kan læse mere om nærmeste pårørende i vores artikel om arv og pension. Det betyder ofte, at den længstlevende samlever bliver stillet meget svært økonomisk, da barnet vil arve alt, og i tilfældet af, at barnet er mindreårigt, skal arven stadig indsættes på en spærret forvaltningskonto. Du kan læse mere om dette her

5. Arver stedbørn efter deres stedforældre?

A. Ja, hvis forælderen og stedforælderen har boet sammen i mindst to år

B. Ja, hvis stedforælderen er med til at forsørge stedbarnet

C. Ja, hvis forælderen og stedforælderen har bestemt det i et fælles testamentet 

Stedbørn og stedforældre anses ikke for legale arvinger i arveloven. Stedbørn arver derfor kun, hvis forælderen og stedforælderen har bestemt det i et fælles testamente. Ønsker man at et stedbarn skal arve, skal det skrives ind i et testamente for ugifte samlevende eller et testamente for ægtefæller, alt afhængigt af jeres situation. Det er altså underordnet, hvorvidt stedforælderen forsørger barnet eller har boet sammen med barnet i mere end to år.

6. Er pensionsopsparinger automatisk inkluderet i et testamente?

A. Nej, arv af pensionsformuer skal håndteres i pensionspolicen

B. Ja, men man skal meddele til pensionskassen, at pensionen nu indgår i et testamente

C. Nej, men man kan skrive pensionsformuen ind i testamentet

Nej, pensionsopsparinger skal håndteres i pensionspolicen, og indgår altså ikke automatisk som en del af den formue, der beskrives i et testamente. Det vi sige, at hvis du eksempelvis ønsker at pensionsopsparingen skal gå til ægtefællen, når du går bort, skal du sikre dig, at dette fremgår af din pensionspolice. Hvis det ikke indgår i din pensionspolice, skal du rette henvendelse til dit pensionsselskab. Læs mere om ægtepagter om arv og pension her.

7. Kan man gøre sine børn arveløse?

A. Ja, hvis man bestemmer det i sit testamente

B. Ja, hvis de er over 18 år

C. Nej, man kan ikke gøre sine børn arveløse

Nej, man kan ikke gøre sine børn arveløse - uanset barnets alder. Der vil altid gå en vis del af arven til barnet - det er det, der kaldes tvangsarv. Det er arveloven, der bestemmer tvangsarven, og den kan man ikke påvirke, heller ikke i et testamente. Man kan dog bestemme i sit testamente, at barnets arv skal begrænses, så barnet kun modtager tvangsarven. Læs mere om tvangsarv her. Hvis barnet selv ønsker, at han eller hun ikke skal modtage arv, kan dette godt lade sig gøre. Så skal der oprettes et arveafkald, der skal underskrives af barnet. Du kan læse mere om arveafkald her.

8. Er du som arving forpligtet til at modtage din arv?

A. Nej, du kan oprette et såkaldt “arveafkald”

B. Ja, men kun hvis det er fra dine forældre

C. Ja, du er forpligtet til at modtage din arv

Som nævnt ovenfor, har du som arving altid mulighed for at oprette et såkaldt arveafkald. Det betyder, at du giver afkald på din arv. På den måde er du ikke forpligtet til at modtage din arv - også selvom arven kommer fra en eller begge forældre eller en helt tredje. Du kan læse mere om arveafkald her

9. Skal man ændre sit testamente, hvis ens livssituation ændrer sig?

A. Nej, testamentet gælder for resten af livet uanset din livssituation

B. Ja, du skal oprette et nyt testamente, så det altid afspejler din situation

C. Ja, du kan  ændre dit gamle testamente i hånden

Et testamente skal altid afspejle den situation, du er i. Det vil sige, at hvis du f.eks. bliver gift, skilt, får børn eller der sker andre større ting i dit liv, skal det indgå i dit testamente. Det er vigtigt, fordi du ellers risikerer, at dine bestemmelser i et eventuelt testamente pludseligt ikke er juridisk gyldige længere. Hvis din livssituation ændrer sig, skal du kontrollere, at dit testamente stadig reflekterer virkeligheden og dine ønsker. Hvis det ikke er tilfældet skal du oprette et nyt testamente. Du kan ikke selv rette i det nuværende testamente, da det dels ofte medfører betydelige fejl, og dels skal alle testamenter - også tillæg eller ændringer til eksisterende testamenter - altid underskrives foran en notar eller testamentevidner. Du kan læse mere om testamente for ugifte samlevende her eller testamente for ægtefæller her.

10. Søren er ugift, har ingen børn og har ikke oprettet testamente. Søren efterlader sig begge sine forældre, en bror og en søster. Hvem arver efter Søren?

A. Sørens forældre deler arven ligeligt

B. Søren forældre og søskende fordele arven ligeligt

C. Sørens søskende fordeler arven ligeligt

Hvis der hverken er ægtefælle eller børn fordeles arven mellem de personer, der, ifølge arveloven, er i anden arveklasse. Anden arveklasse omfatter forældre, søskende og søskendes livsarvinger (børn). Arven fordeles i prioriteret rækkefølge. Det betyder i dette tilfælde, at Sørens forældre arver hele arven efter Søren. Hvis Sørens ene forælder ikke var i live, ville denne forælders andel af arven (50%) blive fordelt ligeligt mellem dennes livsarvinger (dvs. 25% til hver af Sørens søskende). Hvis man ønsker, at det er andre, der skal arve, skal man oprette et testamente. Du kan læse mere om testamente for enlige her

Se hvordan Legal Desk virker

video

Korrekte svar

  1. Korrekt svar: B
  2. Korrekt svar: A
  3. Korrekt svar: C
  4. Korrekt svar: C
  5. Korrekt svar: C
  6. Korrekt svar: A
  7. Korrekt svar: C
  8. Korrekt svar: A
  9. Korrekt svar: B
  10. Korrekt svar: A

Legal Desk i medierne

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder