Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Hvad omfatter ferieloven?

Ferieloven giver ofte anledning til forvirring. Der gælder forskellige regler, som kan være svære at gennemskue. Du kan her læse om alle de væsentligste regler omkring optjening og afholdelse af ferie for medarbejdere.

Bemærk, fra den 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft. Læs mere om den nye ferielov her.

Hvem er omfattet af ferieloven?

Det er som udgangspunkt alle lønmodtagere, der har ret til ferie efter ferieloven. Der er dog visse undtagelser til dette udgangspunkt, da blandt andet tjenestemænd (medarbejdere ansat af staten) ikke er omfattet af ferieloven.

Medarbejdere har altid ret til betalt ferie i henhold til ferieloven. Det betyder, at arbejdsgiver og medarbejder ikke kan indgå en aftale om andet, medmindre aftalen giver medarbejderen bedre ferievilkår end dem, der fremgår i ferieloven.  

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvor meget ferie har man ret til?

Som medarbejder har man ret til mindst 25 dages ferie pr. ferieår svarende til 5 hele uger. Medarbejderen optjener løbende ret til løn under ferie gennem sin ansættelse. Helt præcist optjener man som medarbejder 2,08 dages ferie pr. måned, man er ansat. Ferie optjenes i et kalenderår til afholdelse i det efterfølgende ferieår. Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april i det efterfølgende år.

Eksempel:
Søren bliver ansat 1. juli 2017 som fuldtidsansat, og det første optjeningsår følger kalenderåret 2017. Søren vil derfor optjene 12,48 betalte feriedage (6 x 2,08) i optjeningsåret. Søren vil dog først kunne afholde sin betalte ferie i ferieåret, der vil løbe fra 1. maj 2018 til 31. april 2019.

Hvis man ikke har optjent løn til sin ferie i henhold til ferieloven, betyder det derfor, at man ikke modtager løn eller feriegodtgørelse under ferien. Søren har i nævnte eksempel ret til at holde ferie uden løn i 2017 og kan først holde ferie med løn fra den 1. maj 2018. Når en medarbejder, der ikke har optjent ret til ferie med løn, afholder ferie, kan arbejdsgiver trække dig 4,8 % af din månedsløn pr. feriedag.

Hvad er forskellen på ferie med løn og feriegodtgørelse?

Løn under ferie betyder, at du modtager fuld løn (din almindelige løn), mens du afholder ferie. Du vil som udgangspunkt have ret til løn under ferie, hvis du er ansat med en fast månedlig løn (modsat timelønnede) som fuldtids- eller deltidsmedarbejder. Det betyder, at du vil modtage fuld løn i f.eks. juli måned, selvom du har afholdt tre ugers sommerferie i denne måned.

Feriegodtgørelse skal derimod aftales mellem arbejdsgiver og medarbejder, hvilket arbejdsgiver ofte foretrækker i ansættelsesforhold med timelønnede medarbejdere med svingende arbejdstid. Ret til feriegodtgørelse indebærer, at arbejdsgiver løbende indbetaler et beløb til Feriekonto, som du kan få udbetalt, når du afholder ferie i stedet for din almindelige løn. Feriegodtgørelsen svarer således til en procentdel af din løn i optjeningsåret, mens løn under ferie som udgangspunkt svarer til din almindelige løn på det tidspunkt, hvor du afholder ferien.

Du vil som medarbejder have ret til feriegodtgørelse, hvis du er ansat i kort tid eller er fritids- eller studentermedarbejder og derfor ikke er fuldtidsmedarbejder - og det fremgår af din ansættelseskontrakt. Det betyder f.eks., at du ikke vil modtage fuld løn for juli måned, selvom  du har afholdt tre ugers sommerferie. Du vil derimod have ret til at modtage feriepenge som kompensation. Når du skal afholde ferie med feriegodtgørelse, skal du anmode Feriekonto om at udbetale feriegodtgørelsen svarende til det antal dage, du holder ferie, til dig.

Hvordan optjener man ferie?

Hvis du er fuldtidsansat og arbejder 5 dage om ugen, vil du optjene 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse i et kalenderår. Hvis du bliver ansat midt i en måned, bliver feriedagene beregnet forholdsmæssigt. Det betyder, at du som udgangspunkt vil optjene 1,04 (halvdelen) for denne periode. Hvis du er timelønsansat (f.eks. fritids-/studentermedarbejder), optjener du feriegodtgørelse på 12,5 % af den løn, som du har modtaget i optjeningsåret.

Hvad er forskellen på feriedage og feriefridage?

Feriedage er den ferie som medarbejderen har ret til ifølge ferieloven. Det er derfor ikke muligt, at nægte en medarbejder feriedagene. Det er derimod muligt at tildele medarbejderen yderligere ferie udover de 5 uger om året (ved fuld optjening). Disse ekstra feriedage kaldes generelt “feriefridage” (men kan også have andre navne) og tildeles enten som led i en overenskomst eller ved individuel forhandling (lønforhandling eller i forbindelse med ansættelse).

Når du fratræder en stilling, har du altid krav på, at din arbejdsgiver indbetaler ikke-afholdt ferie samt optjent ferie til feriekonto, så du kan bruge det i din næste ansættelse. Du kan derudover have krav på at få udbetalt værdien af ikke-afholdte feriefridage, men det afhænger af, hvad der er aftalt eller står i overenskomsten herom.

Hvornår skal ferien afholdes?

Medarbejderens ferie skal som nævnt afholdes i ferieåret (1. maj til 30. april). Medarbejderen har ret til mindst 15 feriedage (3 hele uger) i hovedferien, der løber fra 1. maj til 30. september. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 feriedage, vil hele den optjente ferie anses som hovedferie.

Generelt er det arbejdsgiveren, der i samarbejde med medarbejderen bestemmer, hvornår ferie skal afholdes. Arbejdsgiveren skal dog hurtigst muligt meddele medarbejderen, hvornår ferien skal afholdes. Som udgangspunkt skal arbejdsgiveren give besked til medarbejderen senest 3 måneder før hovedferien skal afholdes og senest 1 måned før anden ferie skal afholdes. Ofte vil der dog udvises en vis fleksibilitet fra både arbejdsgiver og medarbejder.

Hvad skal der stå i ansættelseskontrakterne?

Det er vigtigt, at medarbejderens ferieforhold er beskrevet i ansættelseskontrakten. Dette vil ofte gøres med en henvisning til ferielovens bestemmelse, medmindre at arbejdsgiver tilbyder bedre vilkår, såsom feriefridage, højere ferietillæg eller lignende. Legal Desks gratis ansættelseskontrakter for funktionærer og for timeansatte lever alle sammen op til ferielovens bestemmelser og du kan læse mere om dem ved at klikke på nedenstående links.

Du kan oprette en ansættelseskontrakt helt gratis med Legal Desk

Med Legal Desk kan du nemt, hurtigt og gratis oprette en ansættelseskontrakt, der med sikkerhed opfylder lovgivningens krav hertil. Dertil kommer, at du ved oprettelsen af en ansættelseskontrakt med Legal Desk, kan være sikker på, at der bliver taget stilling til spørgsmålet om ferie og feriefridage.

Læs mere og opret gratis ansættelseskontrakt her