Hvad er ugifte samlevende?

I Danmark skelnes der juridisk mellem at være gift og ugift samlevende (også kaldet samlivsforhold). Begrebet ugifte samlevende omfatter ethvert parforhold, hvor parterne ikke er gift. Det er underordnet, hvor meget parforholdet minder om et ægteskab.

Som ugifte samlevende er I dårligere stillet rent juridisk i forhold til at sikre hinanden. Det skyldes, at I hver især er stillet som var I enlige. Der gælder derfor andre regler for forsørgelsespligt, sociale ydelser, arv, sameje, kompensation etc. I denne artikel gennemgås de vigtigste punkter, der adskiller ægteskabet fra et samlivsforhold.

I løbet af de senere år, er det at være ugifte samlevende i højere grad blevet anerkendt som en mere permanent ordning i familier, da flere mennesker vælger at få børn og leve som familie uden at blive gift. I den forbindelse har ugifte samlevendes retsstilling nærmet sig ægteskabets retsstilling, men der er stadig lidt vej endnu.

Typisk er det ikke et problem, at der ikke gælder de samme regler for ugifte samlevende, som der gælder i et ægteskab – det er f.eks. tilfældet, hvis I blot er venner eller søskende, der bor sammen. Problemerne opstår, når der er tale om et ægteskabslignende forhold, hvor parterne antager (hvilket ikke er unormalt), at der gælder samme regler som ved ægteskab.

Hvornår er vi samlevende?

Som udgangspunkt er I samlevende fra I flytter sammen. Dog skal man være opmærksom på, at nogle af de regler, der gælder for ugifte samlevende, først træder I kraft, når samlivet har varet mindst to år. Hvis man vil oprette et udvidet samlevertestamente, er det f.eks. et krav, at I har haft fælles bopæl i mindst to år og i øvrigt har levet i et ægteskabslignende forhold.

Det er underordnet, om I er venner, kærester, søskende eller en af jer har et forhold eller ægteskab med en helt tredje part. Så længe I bor sammen, er I ugifte samlevende.

Hvilke regler gælder ikke for ugifte samlevende i forhold til et ægteskab?

Ikke noget formuefællesskab

Som ugifte samlevende gælder der ikke noget formuefællesskab. Det betyder først og fremmest, at der ikke gælder nogen forsørgelsespligt mellem jer. Derudover sker der ikke bodeling ved samlivets ophør på samme måde som ved separation og skilsmisse. Det betyder, at I altså ikke deler jeres formuer, hvis I skulle slå op, eller en af jer flytter væk, hvilket havde været tilfældet, hvis I var gift.

Ægtefællebidrag

Det er ikke muligt at få ægtefællebidrag (også kaldet hustrubidrag) som ugifte samlevende, der går fra hinanden – det gælder også, hvis den ene af jer får svært ved at finde job efterfølgende, fordi vedkommende har været hjemmegående, mens den anden har været forsørger.  

Arv

Den længstlevende samlever har ikke nogen legal arveret efter den afdøde samlever. Det betyder også, at vedkommende heller ikke har krav på tvangsarv eller på at sidde i uskiftet bo.

Hvordan kan vi bedst muligt stilles juridisk som et ægteskab?

Overtagelse af bolig

Selvom det ikke er muligt at sidde i uskiftet bo som ugifte samlevende, så er du som længstlevende samlever berettiget køberetten til afdødes bolig efter Dødsboskifteloven. Hvad det betyder i praksis er, at hvis din samlever går bort, har du ret til at købe jeres fælles bolig og dets indhold til vurderingsbeløbet (det som boligen vurderes til ved opgørelsen af dødsboet). 

Dette kræver – på samme måde som med et udvidet samlevertestamente – at I har boet sammen i mindst to år i den fælles bolig og enten har et fællesbarn eller har levet i et ægteskabslignende forhold. Derudover kan der ikke gives køberet til noget, som førstafdøde samlever har lovet væk i sit testamente.

Ønsker både en arving og længstlevende samlever at overtage boligen, har du som længstlevende samlever fortrinsret til at købe den.

Testamente for ugifte samlevende

I 2008 blev der indført en regel om, at ugifte samlevende kan lave et testamente for ugifte samlevende, der gør jer i stand til at arve efter hinanden, som var I ægtefæller. I stilles med andre ord som ægtefæller med fuldstændigt særeje. 

Det er et krav, for at kunne lave et testamente for ugifte samlevende, at I har boet sammen i den fælles bolig i mindst to år, og at I enten har et fællesbarn, eller at I lever i et ægteskabslignende forhold.

I sidste ende vil et testamente for ugifte samlevende kunne sikre længstlevende samlever førstafdødes efterladte formue, hvilket kan være nødvendigt for, at den længstlevende kan blive siddende i boligen og ikke komme i økonomiske problemer. Det kan derfor være en rigtig god idé at få lavet et testamente, hvis I har børn.

Lav dit testamente i dag med Legal Desk

Tidligere var det nødvendigt at bruge en advokat, hvis du skulle have lavet et testamente, men i dag kan du nemt og hurtigt få det lavet online med Legal Desk. Vores testamente er 100 % juridisk gyldigt – alt det kræver er, at du udfylder vores formular, hvorefter du straks vil modtage dit testamente, klar til at blive underskrevet foran en notar. Her skal du være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift på 300 kr.

Klik ‘Lav testamente nu’ for at gå i gang!