cart

Hvem arver, når jeg er ugift?

Som ugifte samlevende er I mere udsatte i arvesager end ægtefæller, hvis der ikke er oprettet testamente. Derfor er det vigtigt, at I opretter et testamente, så I kan bestemme, hvad der skal ske med arven efter dig og din samlever, hvis én af jer skulle gå bort. Husk I nemt kan oprette jeres testamente med Legal Desk.

Hos LegalDesk

Pris: 999 kr.

Hos Legal Desk

Tidsforbrug

15 min.

I reelt tidsforbrug

Traditionel advokat

Spar 3.000 kr.

Ift. traditionel advokat

Hos LegalDesk

Pris: 999 kr.

Hos Legal Desk

Tidsforbrug

15 min.

I reelt tidsforbrug

Traditionel advokat

Spar 3.000 kr.

Ift. traditionel advokat

Har du lavet et testamente?

Uanset om du er gift eller ej, er det udelukkende arveloven eller et testamente, der bestemmer, hvordan arven efter dig fordeles. Det betyder, at hvis du ikke har lavet et testamente, er det arvelovens regler, der bestemmer, hvordan din arv fordeles. Hvis du derimod laver et testamente, kan du selv bestemme, hvem der skal arve efter dig.  

I dag findes der mange måder at sammensætte familier på – faktisk hele 37 måder ifølge Danmarks Statistik – hvor det tidligere var den traditionelle sammensætning af mor, far og fællesbørn, der var mest udbredt. Det stiller nye krav til lovgivningen, som ikke altid kan følge med udviklingen i samfundet. Det ses for eksempel i arveloven, som ikke tilgodeser ugifte samlevende i arvefordelingen – uanset om I har børn sammen og bor sammen. 

Derfor er det vigtigt, at du som enlig eller I som ugifte samlevende, ved hvordan arvefordelingen er, hvis der ikke er lavet et testamente. Nedenfor har vi opstillet de mest udbredte familiekonstellationer for ugifte samlevende, så du kan blive klogere på, hvordan arven efter dig og/eller din samlever vil blive fordelt.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

video

Hvis du er enlig

Uden et testamente vil hele din arv, som enlig, gå til dit barn, når du går bort. Har du ikke et barn, går arven til næste arveklasse i den rækkefølge, der bestemmes af arveloven, hvilket er dine forældre dernæst søskende, niecer, nevøer osv. Har du derimod testamente, kan du selv bestemme hvem, der skal arve efter dig. Har du barn, vil dette som minimum være berettiget tvangsarv

Hvis I er ugifte samlevende og har fællesbørn

Som ugifte samlevende med fællesbørn vil arven efter den ene samlever, ifølge arveloven, udelukkende gå til jeres fællesbørn. Den længstlevende samlever vil altså ikke modtage nogen arv, da arveloven ikke tilgodeser ugifte samlevere, men prioriterer såkaldte livsarvinger – i dette tilfælde jeres fællesbørn. Det kan skabe meget store økonomiske problemer for den længstlevende samlever – særligt hvis børnene er mindreårige.

Eksempel: Camilla og Michael er ugifte samlevende (kærester) og har sammen to børn, Tobias og Julie. Da Camilla går bort, modtager Tobias og Julie 100 % af arven, som de deler mellem sig med 50 % til hver. Michael arver altså ikke noget efter Camilla.  

Læs mere om testamente for ugifte samlevende med fællesbørn her.

Hvis I er ugifte samlevende og både har fællesbørn og særbørn

Hvis I både har særbørn (børn fra tidligere forhold) og fællesbørn, skal I være opmærksomme på, at det ændrer arvefordelingen betydeligt. Arveloven skelner nemlig mellem særbørn og fællesbørn. Det betyder, at det kun er afdødes biologiske børn (eller adoptivbørn), der arver, og altså ikke stedbørn. Det er uden betydning, hvor stor tilknytning afdøde har til stedbarnet, eller om de har boet sammen.

Eksempel: Camilla og Michael er ugifte samlevende (kærester) og har sammen Tobias. Derudover har Camilla et barn fra tidligere forhold, der hedder Josefine. Da Michael går bort, bliver arven fordelt med 100 % til Tobias, da han er Michaels eneste livsarving, ifølge arveloven. Camilla og Josefine modtager altså ikke noget arv fra Michael. 

Hvis det i stedet er Camilla der går bort, bliver arven fordelt med 50 % til henholdsvis Tobias og Josefine, og Michael vil ikke modtage noget arv. 

Hvis I kun har særbørn

Når I er ugifte samlevende, og kun har særbørn, er det udelukkende den afdødes biologiske børn (eller adoptivbørn), der modtager arv. Hverken den længstlevende samlever eller dennes børn (afdødes stedbørn) vil altså modtage noget arv.

Eksempel: Camilla og Michael er ugifte samlevende (kærester) og har ingen fællesbørn. Fra tidligere forhold har Camilla barnet Josefine. Da Camilla går bort, bliver arven fordelt med 100 % til Josefine, og Michael vil altså ikke modtage noget arv.

Hvis det i stedet er Michael, der går bort, vil arven efter ham gå til hans nærmeste lovmæssige arvinger. Da Michael ikke har nogle børn, vil hans nærmeste arvinger være hans forældre og eventuelle søskende, og Camilla vil altså ikke modtage arv.

Læs mere om testamente for ugifte samlevende med særbørn her.

Hvis I ikke har børn

Når I er ugifte samlevende og ikke har nogen børn, vil arven efter den afdøde blive fordelt til den afdødes forældre. Hvis den afdødes forældre ikke er i live, vil arven gå til afdødes søskende og eventuelle nevøer og niecer.

Eksempel: Camilla og Michael er ugifte samlevende (kærester) og har ingen børn. Af Camillas forældre er kun hendes far i live, og Camilla har ingen søskende. Da Camilla går bort, vil arven blive fordelt med 100 % til Camillas far. Michael vil således ikke arve noget efter Camilla.

Af Michaels forældre er kun hans mor i live, og Michael har to søskende. Da Michael går bort vil arven blive fordelt med 50 % til Michaels mor, og 50 % til Michaels søskende, som deler arveloddet med 25 % til hver. Camilla vil derfor ikke arve noget efter Michael.

Læs mere om testamente for ugifte samlevende uden børn her

Hvordan sikrer I jer med et testamente?

I eksemplerne ovenfor kan du se, hvordan arveloven fordeler arven efter ugifte samlevende. Hvis I opretter et testamente, kan I selv bestemme, hvordan arven efter jer skal fordeles.

Når I laver et testamente for ugifte samlevende med Legal Desk, sikrer I hinanden bedst muligt. Hvis den ene af jer skulle gå bort, kan I undgå, at den længstlevende samlever ender i en uoverskuelig økonomisk situation i en tid, der i forvejen er svær. Har I både fællesbørn og særbørn, kan I samtidig sikre en ligelig fordeling af arven mellem fælles- og særbørn.

Læs mere om testamente for ugifte samlevende her.

Hvordan laver jeg et testamente med Legal Desk?

Du kan lave et 100 % juridisk gyldigt testamente online på bare få minutter med Legal Desk og for kun 999 kr. – så slipper du for at bruge langt flere penge på en advokat. Alt du skal gøre er at udfylde vores formular, hvorefter du straks vil modtage dit testamente, klar til at blive underskrevet foran en notar.

Legaldesk Testamente Process 500 Px

Klik 'Lav testamente nu' for at gå i gang med jeres testamente allerede i dag!

Udfyld formular

1. Udfyld formular

Modtag straks

2. Modtag straks

Underskriv digitalt

3. Underskriv digitalt

999 kr.

Vil du vide mere, ring på
+45 9387 7889 eller fang os på
kontakt@legaldesk.dk

Business
Borsen
Ekstra Bladet
Politiken
Leder

Dokumenter privat

Dokumenter erhverv