Legal Desk
93 87 78 89 Alle hverdage 9 - 17

Hvem arver, når jeg er ugift?

Arv kan være et tungt og indviklet område at beskæftige sig med, men også svært, fordi der skal tages stilling til nogle store problemstillinger. Ikke desto mindre er det vigtigt at vide, hvordan arven efter dig og din samlever bliver fordelt, hvis en af jer skulle gå bort. Som ugift samlevende er man nemlig mere udsat i arvesager, hvor der ikke er oprettet testamente.

Har I lavet et testamente?

Uanset om du er gift eller ej, er det udelukkende arveloven eller et testamente, der bestemmer, hvordan arven efter dig fordeles. Det betyder, at hvis I ikke har lavet et testamente, er det arvelovens regler der bestemmer, hvordan arven efter jer fordeles. Hvis I derimod laver et testamente, kan I selv bestemme, hvem der skal arve efter jer.  

I dag findes der mange måder at sammensætte familier på - faktisk hele 37 måder ifølge Danmarks Statistik - hvor det tidligere var den traditionelle sammensætning af mor, far og (fælles) børn der var mest udbredt. Det stiller nye krav til lovgivningen, som ikke altid kan følge med udviklingen i samfundet. Det ses for eksempel i arveloven, som ikke tilgodeser ugifte samlevende i arvefordelingen - uanset om man har børn sammen og bor sammen.

Derfor er det vigtigt, at I som ugifte samlevende ved hvordan arvefordelingen er, hvis I ikke har lavet et testamente. Nedenfor har vi opstillet de mest udbredte familiekonstellationer for ugifte samlevende, så du kan blive klogere på, hvordan arven efter dig og din samlever vil blive fordelt.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvis I har fælles børn

Som ugifte samlevende med fælles børn, vil arven efter den ene samlever, ifølge arveloven, udelukkende gå til jeres fælles børn. Den efterlevende samlever vil altså ikke modtage noget arv, da arveloven ikke tilgodeser ugifte samlevere, men prioriterer såkaldte livsarvinger - i dette tilfælde jeres fælles børn. Det kan skabe meget store økonomiske problemer for den efterlevende samlever - særligt hvis børnene er mindreårige.

Eksempel: Camilla og Michael er ugifte samlevende (kærester) og har sammen to børn, Tobias og Julie. Da Camilla går bort, modtager Tobias og Julie 100% af arven, som de deler mellem sig med 50% til hver. Michael arver altså ikke noget efter Camilla. 

Læs mere om testamente for ugifte samlevende med fælles børn her.

Hvis I både har fælles børn og særbørn

Hvis I både har særbørn (børn fra tidligere forhold) og fælles børn, skal I være opmærksomme på, at det ændrer arvefordelingen betydeligt. Arveloven skelner nemlig mellem særbørn og fælles børn. Det betyder, at det kun er afdødes biologiske børn (eller adoptivbørn), der arver, og altså ikke stedbørn. Det er uden betydning, hvor stor tilknytning afdøde har til stedbarnet, eller om de har boet sammen.

Eksempel: Camilla og Michael er ugifte samlevende (kærester) og har sammen Tobias. Derudover har Camilla et barn fra tidligere forhold, der hedder Josefine. Da Michael går bort, bliver arven fordelt med 100% til Tobias, da han er Michaels eneste livsarving, ifølge arveloven. Camilla og Josefine modtager altså ikke noget arv fra Michael.

Hvis det i stedet er Camilla der går bort, bliver arven fordelt med 50% til henholdsvis Tobias og Josefine, og Michael vil ikke modtage noget arv.

Hvis I kun har særbørn

Når I er ugifte samlevende, og kun har særbørn, er det udelukkende den afdødes biologiske børn (eller adoptivbørn), der modtager arv. Hverken den efterlevende samlever eller dennes børn (afdødes stedbørn) vil altså modtage noget arv.

Eksempel: Camilla og Michael er ugifte samlevende (kærester) og har ingen fælles børn. Fra tidligere forhold har Camilla barnet Josefine. Da Camilla går bort, bliver arven fordelt med 100% til Josefine, og Michael vil altså ikke modtage noget arv.

Hvis det i stedet er Michael, der går bort, vil arven efter ham gå til hans nærmeste lovmæssige arvinger. Da Michael ikke har nogle børn, vil hans nærmeste arvinger være hans forældre og eventuelle søskende, og Camilla vil altså ikke modtage arv.

Læs mere om testamente for ugifte samlevende med særbørn her.

Hvis I ikke har børn

Når I er ugifte samlevende og ikke har nogen børn, vil arven efter den afdøde blive fordelt til den afdødes forældre. Hvis den afdødes forældre ikke er i live, vil arven gå til afdødes søskende og eventuelle nevøer og niecer.

Eksempel: Camilla og Michael er ugifte samlevende (kærester) og har ingen børn. Af Camillas forældre er kun hendes far i live, og Camilla har ingen søskende. Da Camilla går bort, vil arven blive fordelt med 100% til Camillas far. Michael vil således ikke arve noget efter Camilla.

Af Michaels forældre er kun hans mor i live, og Michael har to søskende. Da Michael går bort vil arven blive fordelt med 50% til Michaels mor, og 50% til Michaels søskende, som deler arveloddet med 25% til hver. Camilla vil derfor ikke arve noget efter Michael.

Læs mere om testamente for ugifte samlevende uden børn her.

Arv

Dokumenter Privat

Arv

Samliv & Børn

Fuldmagter

Lån & Gaver

Bolig

Dokumenter Erhverv

Stiftelse af Selskab

Administration af Selskab

Medarbejdere

Diverse aftaler