Legal Desk
93 87 78 89 Alle hverdage 9 - 17

Testamente

Hvis du selv vil bestemme, hvem der skal arve efter dig, eller ønsker at arven efter dig skal være særeje for dine arvinger, skal du lave et testamente. Vi forklarer mere om, hvad et testamente er og hvorfor det er en god ide at lave.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du kan bestemme, hvem der skal arve efter dig samt hvor meget den enkelte arving skal arve, når du går bort. Med et testamente kan du altså selv vælge, hvem disse arvinger er. Det vil sige, at det sagtens kan være personer, som du ikke er i familie med. Du skal dog være opmærksom på, at visse arvinger har ret til arv - såkaldt tvangsarv - som du kan læse mere om i vores artikel om tvangsarv.

Hvorfor skal jeg lave et testamente?

Uden et testamente er det arveloven, der bestemmer, hvem der arver efter dig. Det vil være familien, der arver efter dig, hvis arven skal fordeles efter arveloven. Det betyder også, at kærester ikke arver efter hinanden, uanset om de har børn sammen og uanset hvor længe de har boet sammen. Hvem der arver efter dig, vil afhænge af, hvordan din familiestruktur ser ud. Du kan læse mere om dette her:

Hvem arver efter mig, hvis jeg er enlig?
Hvem arver efter mig, hvis jeg er ugift samlevende?
Hvem arver efter mig, hvis jeg er gift?

Du kan også risikere, at din arv går til statskassen, hvis du ikke har nogle arvinger efter arveloven. Der kan altså være mange gode grunde til at oprette et testamente.

Se hvordan Legal Desk virker.

Hvad indeholder et testamente?

Testamentets indhold og udformning afhænger af den enkeltes situation og behov. Det vil sige, om man er gift, single, samlevende, har børn eller særbørn. I mange tilfælde er det også muligt at vælge, om der skal gives et eller flere legater til foreninger eller fonde, om arven skal skævdeles mellem arvingerne og om arven skal være særeje. Læs mere om dette her.

Hvornår er et testamente gyldigt?

Når du har lavet et testamente, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt, for at testamentet bliver gyldigt, herunder hvordan testamentet skal underskrives. Du kan enten underskrive et testamente foran en notar, hvilket du kan læse mere om i vores artikel om notartestamente. Du kan kan også underskrive et testamente foran vidner, hvilket du kan læse mere om i vores artikel om vidnetestamente. Du kan også i særlige tilfælde oprette et såkaldt nødtestamente. Vi anbefaler generelt, at man opretter et notartestamente.

Læs om testamente for enlige

Læs om testamente for ugifte samlevende

Læs om testamente for ægtefæller

Arv

Dokumenter Privat

Arv

Samliv & Børn

Fuldmagter

Lån & Gaver

Bolig

Dokumenter Erhverv

Stiftelse af Selskab

Administration af Selskab

Medarbejdere

Diverse aftaler