Ægtepagt om fuldstændigt særeje

Hvad er fuldstændigt særeje?

Fuldstændigt særeje er en form for særeje, hvor jeres ejendele og aktiver holdes helt adskilt fra det, der kaldes delingsformuen. Det betyder, at I ikke skal dele de ejendele, som er omfattet af særeje, hvis ægteskabet skulle ophøre i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald. Særejet påvirker dog ikke arveretten mellem jer. Den længstlevende ægtefælle arver stadig efter den afdøde efter reglerne i arveloven, medmindre andet er bestemt i et testamente.

I kan vælge, at hele jeres formue skal være omfattet af fuldstændigt særeje, eller kun bestemte dele.

Hvorfor oprette fuldstændigt særeje? 

Når I gifter jer, indgår I automatisk i et formuefællesskab, også kaldet delingsformue. Det betyder, at jeres samlede formue skal deles ligeligt mellem jer, hvis ægteskabet ophører, uanset hvem der har sparet mest op eller ejer hvad. 

Hvis I ønsker at undgå dette, kan I oprette en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Herved skal I nemlig ikke dele jeres ejendele, hvis I senere bliver separeret, skilt eller en af jer går bort. Det kan derfor være særligt relevant, hvis I vil sikre visse aktiver, såsom en virksomhed, arv eller ejendom, som I ikke ønsker at skulle dele med hinanden.

Det er både muligt at lave en ægtepagt før og efter, I bliver gift. Det kan dog være en fordel at få det på plads forinden, så I er afklarede omkring, hvad der skal ske med jeres formuer, hvis ægteskabet skulle ophøre en dag. 

For nærmere forklaring kan du læse mere her om, hvad særeje er, og hvordan man får det som ægtefælle.

Proces for oprettelse af ægtepagt med Legal Desk

Inklusiv tingslysningsservice

Opret ægtepagt her

Hvornår vælger man typisk fuldstændigt særeje?

Der er en række situationer, hvor det kan være en klar fordel at lave en ægtepagt om fuldstændigt særeje frem for en ægtepagt om kombinationssæreje. Her er de mest typiske: 

1. Børn fra tidligere forhold 

   Hvis den ene eller begge af jer har børn fra tidligere forhold (særbørn), og I ønsker, at børnene udelukkende arver efter den biologiske forælder. I så fald kan en ægtepagt om fuldstændigt særeje kombineret med et arveafkald fra begge ægtefæller være den rette løsning for jer.

2. Ønske om at begunstige andre arvinger 

   Hvis I ønsker at tilgodese andre arvinger end hinanden, f.eks. jeres børn eller andre personer. I kan med fordel kombinere ægtepagten med et arveafkald og/eller et testamente, som begrænser ægtefællens og eventuelt børnenes arv, alt efter hvem i vil begunstige.

3. Særlige aktiver og ejendele:

   Hvis den ene eller begge af jer ejer specifikke ejendele, som I ikke ønsker indgår i jeres formuefællesskab og skal gå i arv til andre end ægtefællen. Det kan for eksempel være en virksomhed eller fast ejendom.

4. Stor gæld

   Hvis den ene af jer har stor gæld, og I ønsker at beskytte arven fra at tilfalde kreditorer ved skilsmisse eller død. Her kan det være en fordel at lave fuldstændigt særeje og overveje at supplere ægtepagten med et arveafkald fra den forgældede ægtefælle.

Hvis ingen af disse scenarier matcher jeres behov, f.eks. fordi I ønsker at sikre hinanden økonomisk i tilfælde af dødsfald, vil kombinationssæreje ofte være en bedre løsning. Hvis den ene ægtefælle er udlænding, kan I også lave en ægtepagt om særeje med engelsk oversættelse her. Du kan læse mere om reglerne ved ægteskab med en udlænding her.

I bør være opmærksomme på, at den ene ægtefælle i visse tilfælde kan komme til at skulle betale ægtefællebidrag til den anden ægtefælle efter skilsmisse eller separation.

Fra kladde til tinglysning

Vi holder dig løbende opdateret og skriver til dig, hvis du skal gøre noget

Hvad er konsekvensen af fuldstændigt særeje ved dødsfald?

Hvis I får fuldstændigt særeje, vil særejet som nævnt ikke indgå i jeres fælles formue, og skal derfor ikke deles ligeligt mellem jer i tilfælde af skilsmisse. Særejet vil heller ikke skulle deles i tilfælde af, at en jer går bort, men den længstlevende ægtefælle vil dog stadig modtage arv. 

Den afdøde ægtefælles særeje vil blive fordelt efter reglerne i arveloven eller et eventuelt testamente, hvis I har oprettet sådan et. Har du ikke et testamente, bestemmer arveloven, at din ægtefælle arver alt efter dig, med mindre du har børn. Hvis du har børn, vil din arv derimod blive delt med halvdelen til din ægtefælle og halvdelen til dine børn.

Hvis I ikke ønsker at arve efter hinanden, men f.eks. kun ønsker at det er jeres børn, der arver efter jer, skal I supplere jeres ægtepagt om fuldstændigt særeje med et arveafkald fra begge ægtefæller.

Ulemper ved fuldstændigt særeje

Selvom fuldstændigt særeje kan være en god løsning i mange situationer, er det vigtigt også at tage højde for de mulige ulemper:

1. Økonomisk ulighed 

   Hvis den ene af jer har en væsentligt mindre formue end den anden, kan fuldstændigt særeje føre til økonomisk ulighed ved separation eller skilsmisse. Den økonomisk svagere part har nemlig ikke krav på at få del i den andens formue, der er gjort til fuldstændigt særeje.

2. Hjemmegående ægtefælle uden indkomst 

   Hvis en af jer er hjemmegående og uden egen indkomst, kan fuldstændigt særeje efterlade denne ægtefælle uden tilstrækkelig økonomisk sikkerhed ved skilsmisse eller separation.

3. Ingen mulighed for uskiftet bo 

   Ved dødsfald kan den længstlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo med aktiver, der er fuldstændigt særeje. Det betyder, at boet skal skiftes, og det vil sige, at særejet fordeles mellem arvingerne, hvilket kan være både tidskrævende og økonomisk belastende.   

4. Udbetaling af arv 

   Når boet skal skiftes, kan det blive nødvendigt for den længstlevende ægtefælle at sælge aktiver, såsom den fælles bolig, for at kunne udbetale arv til arvingerne. Det kan dermed skabe økonomisk usikkerhed i en situation, som i forvejen er følelsesmæssigt svær. 

Derfor er det vigtigt at overveje konsekvenserne, særligt i forhold til uskiftet bo, inden I beslutter jer for at oprette en ægtepagt om fuldstændigt særeje.

Eksempel på fuldstændigt særeje

Du kan her se et eksempel på fuldstændigt særeje, som det ser ud med Legal Desks ægtepagt:

Omfanget af det fuldstændige særeje

Når I udfylder formularen, skal I tage stilling til, hvad særejet skal omfatte. Særejets omfang kan se ud som følgende:

1. Alt er omfattet af særejet

   Alle ejendele, uanset hvornår de er erhvervet (både før og efter ægteskabets indgåelse), bliver dækket af særejet. I kan dog vælge at gøre et bestemt beløb til fælleseje, også kaldet sumdeling, hvilket kan være hensigtsmæssigt, hvis den ene ægtefælle har en langt større formue end den anden. Dette sikrer, at ægtefællen med en mindre formue bliver bedre stillet i tilfælde af separation eller skilsmisse.

2. Alt før ægteskabet er omfattet af særejet

   Alle ejendele, der er erhvervet før ægteskabets indgåelse samt alt hvad der modtages som arv eller gave efter ægteskabets indgåelse, forbliver ægtefællernes respektive særeje. Derimod vil alt erhvervet efter ægteskabets indgåelse være formuefællesskab,  og altså skulle deles ved skilsmisse eller død (undtagen modtaget arv og gaver). I kan også vælge, at fremtidig gæld skal være særeje. På den måde sikrer I, at det kun er jeres formuer, der skal deles i tilfælde af skilsmisse og dermed vil gæld I hver især optager ikke indgå i delingen.

3. Kun bestemte ejendele eller beløb er omfattet af særejet

   Kun de ejendele eller beløb, I beskriver i ægtepagten, vil være omfattet af særejet. Det kan for eksempel dreje sig om en virksomhed, en ejendom eller et bestemt beløb (også kaldet sumsæreje). Denne løsning er typisk relevant, hvis der er stor forskel på jeres respektive formuer, eller hvis den ene af jer har betalt indskuddet til jeres fælles bolig.

Sådan får I fuldstændigt særeje

Her kan I se, hvordan I får fuldstændigt særeje med Legal Desk. Under videoen kan I læse mere om, hvad det betyder for jer at lave en ægtepagt med fuldstændigt særeje og forskellen på de forskellige særejetyper.

Hvordan gør jeg ægtepagten med fuldstændigt særeje gyldigt?

Når I har udfyldt formularen og betalt for ægtepagten, får I straks adgang til dokumentet. Ægtepagten med fuldstændigt særeje bliver gyldig, når I begge har underskrevet og tinglyst ægtepagten. Uanset om I selv tinglyser eller ej, så er der en tinglysningsafgift til det offentlige på 1.850 kr.